Annonce
Femern

Femern skaber massivt behov for arbejdskraft

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er i fuld gang og skaber et massivt behov for arbejdskraft de kommende år. Foto: Femern A/S

Analyse: Behov for 40.000 årsværk på byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.

ERHVERV Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skaber et massivt behov for arbejdskraft og store muligheder for virksomhederne.

Det slår en ny COWI-analyse fra de to regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Sjælland og RAR Hovedstaden fast.

I analysen forventes det, at Femern-projektet vil kalde på en samlet arbejdskraftefterspørgsel på over 40.000 årsværk i alt i perioden 2021-2029.

Samlet vil der ifølge analysen blive behov for knap 20.000 årsværk til selve anlægsarbejdet.

En del af arbejdskraftsbehovet vil blive dækket af allerede ansatte hos de virksomheder, der vinder eller har vundet kontrakterne på de enkelte delopgaver.

Nye jobåbninger

Der peges dog også på, at Femern-projektet vil generere nye jobåbninger på arbejdsmarkedet i hele Østdanmark.

Der vil især blive efterspørgsel efter ikke-faglærte med særlige kvalifikationer, herunder struktører (13.500 årsværk), chauffører (2.400 årsværk), smede mv. (1.000 årsværk), elektrikere (950 årsværk) og ingeniører (ca. 1.000 årsværk).

Anlægget af Femern Bælt-forbindelsen vil desuden skabe øget beskæftigelse hos de virksomheder, som leverer varer og tjenester til projektet.

Den indirekte arbejdskraftefterspørgsel er beregnet til cirka 22.000 årsværk.

Så massiv en efterspørgsel skaber imidlertid en stor udfordring:

Arbejdskraftsbehovet svarer ikke til udbuddet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan blive et problem

Der er i forvejen godt gang i byggebranchen i hele landet, og det kan blive et problem i både Region Sjælland, hovedstadsområdet og på Fyn, idet Femern-Bælt-projektet forventes at tiltrække en stor del af arbejdskraften fra bygge- og anlægssektoren, lyder det i analysen.

Ifølge de regionale arbejdsmarkedsråd skal der sættes ind nu og her, hvor Femern-projektet er et af de vigtigste prioriteringer for De regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden og Sjælland i de kommende år.

- Femern Bælt-byggeriet aktualiserer udfordringerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark. Opkvalificering af ledige og beskæftigede spiller en vigtig rolle sammen med substitution, hvor ikke-faglærte med de rette kurser, kan dække en del af behovet efter erhvervsfaglige kompetencer. Vi må herudover have fokus på, at flere tager en erhvervsuddannelse, siger Per G. Olsen, formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrket ungeindsats

Den dagsorden er formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Sjælland, Rie May Hansen også optaget af:

- RAR Sjælland har meget fokus på, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Det aktualiserer, at vi styrker den samlede ungeindsats, så vi undgår, at så mange unge står helt uden uddannelse. Det er vigtigt, at vi prioriterer den agenda, siger hun.

Det er et politisk ønske at få mest mulig dansk arbejdskraft - herunder lærlinge - ansat ved byggeriet.

Ifølge arbejdsmarkedsrådene kan lokale virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner på Lolland-Falster ikke imødekomme byggeriets behov for arbejdskraft og indfri potentialet for at få dansk arbejdskraft på byggeriet.

Der er derfor i høj grad brug for samarbejde og koordinering regionalt og på tværs af landet, lyder det fra formanden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Sjælland, Rie May Hansen.

- I RAR Sjælland er vi optagede af, at der etableres et stærkt aktørsamarbejde omkring byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Det er alfa og omega for, at vi lykkes med opgaven. Det har vi i rådet en rolle i at facilitere, siger hun.

  • Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er i fuld gang og skaber et massivt behov for arbejdskraft de kommende år. Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet