Annonce
Bolig og livsstil

Christian Bale kalder republikanere usympatiske i takketale

Christian Bale har natten til mandag vundet sin anden Global Globe. Han brugte sin takketale til at lange ud efter flere prominente republikanere. Foto: Handout/Reuters

Sæsonen for prisuddelinger i den amerikanske film- og tv-branche blev søndag indledt med Golden Globe Awards.

Skuespilleren Christian Bale har natten til mandag vundet en Golden Globe for sin rolle som vicepræsident Dick Cheney i filmen "Vice".

Golden Globe Awards betragtes som en af de mest prestigefulde prisuddelinger og en strømpil for oscarshowet. De eftertragtede priser blev uddelt ved et stort anlagt show i Los Angeles natten til mandag.

Bale vandt prisen for "Bedste skuespiller i en musical eller komedie". I sin takketale langede han ud efter flere prominente republikanere.

Skuespilleren takkede blandt andet Satan for inspiration til, hvordan han skulle portrættere Dick Cheney, skriver nyhedsbureauet AP.

Han fortsatte talen med at sige, at han måske skulle spille endnu en "usympatisk" person - "eksempelvis den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell".

Filmen "Vice" handler om Dick Cheneys forsøg på at blive den mest magtfulde vicepræsident nogensinde.

Den i dag 77-årige Cheney var som vicepræsident en af arkitekterne bag invasionen af Irak i 2003 og kampen mod Saddam Hussein. En krig, som skabte stor debat og kritik af Bush-administrationen.

Blandt de øvrige vindere af aftenens Golden Globe-statuetter er Richard Madden, der vandt prisen for "Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie" ("Bodyguard") og Sandra Oh, der vandt for sin rolle i tv-serien "Killing Eve".

Den danske verdensstjerne Viggo Mortensen var nomineret til prisen "Bedste skuespiller i en musical eller komedie" for sin rolle som Tony Vallelonga i filmen "Green Book".

60-årige Mortensen måtte dog se sig slået af Christian Bale.

Filmen "A Star is Born" med sangerinden Lady Gaga og skuespiller og instruktør Bradley Cooper i hovedrollerne var forud for prisuddelingen spået store chancer for at hive flere statuetter hjem.

Filmen var nomineret i flere kategorier, heriblandt bedste film og bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.

Priserne gik dog i stedet til henholdsvis "Bohemian Rhapsody" for bedste film samt Rami Malek og Glenn Close for bedste hovedroller.

Gaga og Cooper gik dog ikke tomhændet hjem. "A Star is Born" tog prisen for "Bedste originale sang" med sangen "Shallow".

  • 2019 Golden Globes - Show - Beverly Hills, California, U.S.
    Christian Bale har natten til mandag vundet sin anden Global Globe. Han brugte sin takketale til at lange ud efter flere prominente republikanere. Foto: Handout/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet