Annonce
Bolig og livsstil

Dansk musikkoryfæ: Det er svært at udgive nye sange

Sebastian blev hyldet for sin lange musikkarriere, da han lørdag modtog Polka Verner Legatet på Smukfest. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Sebastian har sunget sig ind i den danske sangskat, men han føler sig udfordret af nye tider i musikbranchen.

Det bliver ikke nødvendigvis nemmere at udgive ny musik, jo ældre, man bliver, og derfor betyder det meget for den 69-årige sanger og komponist Sebastian, at han i år blev hædret for sin lange musikkarriere på Smukfest.

Her modtog Sebastian, der er kendt for sange som "Du er ikke alene", "Måske ku' vi" og "Romeo", nemlig Polka Verner Legatet, som hvert år uddeles til personligheder, der har gjort et ekstra indtryk.

Og det er en stor ære at modtage prisen, lyder det fra Sebastian, som har det borgerlige navn Knud Christensen.

- Det betyder rigtig meget for mig at blive anerkendt for det, jeg har lavet, på et tidspunkt, hvor jeg har nået en høj alder.

- Det kan være svært at komme igennem med ny musik. Rock- og popmusik er en del af ungdomskulturen, og så står jeg stadigvæk her og laver det som 69-årig.

- Men jeg tager det som et udtryk for, at der stadig er mange, der får noget ud af mine sange, siger han.

Sebastian begyndte sin musikkarriere i slutningen af 1960'erne og har foruden sine plader komponeret musik til en række musicals og teaterforestillinger.

For nylig har han udgivet albummerne "Hun nåede at klappe hunden" fra 2019 og "Sange til drømmescenariet" fra 2017.

Men den 69-årige musiker har de seneste år oplevet det som en udfordring at udgive nye sange i en moderne musikbranche, hvor streaming i høj grad har erstattet pladesalget.

- Det er meget svært at komme ud med ny musik i dag, for man skal nærmest betale det hele selv. Jeg var lige ved at sige, at de 190.600 kroner, jeg har fået sammen med legatet, kan bruges på at lave en ny plade, for det er dyrt.

- Jeg har altid været en artist, der har prioriteret at være lang tid i studiet og bruge lang tid på at lave mine sange, men det koster, og selv om man formår at sælge nogle plader, er resten streaming, og det giver ingenting, siger han.

Til trods for de nye - og på nogle punkter hårdere - tider bliver Sebastian dog ved med at lave ny musik og optræde, fordi han holder af det, og fordi han ikke ved, hvad han ellers skal lave, som han med et smil på læben formulerer det.

På årets Smukfest havde han æren af at optræde som den første til festivalens 40-års jubilæumskoncert, hvor han fik mange tusind gæster til at synge med på "Du er ikke alene".

Og Sebastian modtog netop Polka Verner Legatet for med sine sange at fremhæve vigtigheden af fællesskabet og minde os om, at vi ikke er alene, som skuespiller Søs Egelind formulerede det, da hun sammen med kollegaen Kirsten Lehfeldt overrakte ham prisen.

Det glæder ham.

- Det betyder meget for mig, for bidraget til fællesskabet er helt grundlæggende for den måde, jeg har set min færden i musiklivet på. Det er ikke mig som person, der er vigtig, det er de sange, jeg har skabt - og det de kan betyde for andre, siger han.

  • Polka Verner på Smukfest
    Sebastian blev hyldet for sin lange musikkarriere, da han lørdag modtog Polka Verner Legatet på Smukfest. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo