Annonce
Bolig og livsstil

På den anden side efter kriser: Meghans nye frigjorte liv

Det var sammen med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey, at Meghan og prins Harry fortalte om deres kriser som kongelige i det britiske kongehus. Interviewet blev sendt globalt i foråret og set af flere millioner seere. Undervejs fortalte hertuginden blandt andet om, at hun i tiden som kongelig havde haft selvmordstanker. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters

Drømmen om prinsen og det halve kongerige endte som et mareridt for prins Harrys hustru. Men sammen har parret skabt deres eget, uafhængige liv.

Hun har vist sig som noget af en kongelig rebel. Hertuginde Meghan har siden sin debut - og senere afsked - som medlem af det britiske kongehus valgt at gå sine egne vegne.

Nu siger hertuginde Meghan farvel til tilværelsen i 30'erne, for livet som 40-årig venter lige rundt om hjørnet. For Meghan, som er gift med prins Harry af Storbritannien, fylder 40 år den 4. august.

Meghan kan se tilbage på et år, som har indeholdt store personlige glæder.

Men året har også budt på et opgør med kongefamilien, der sendte chokbølger rundt om i verden.

Tilbage i foråret blev Meghan og Harry interviewet af den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey.

Det blev til et opsigtsvækkende møde, for parret lagde ikke fingrene imellem i deres kritik af kongehuset.

Meghan fortalte blandt andet om manglende støtte fra de andre kongelige, for tiden i Storbritannien tærede hårdt på hende, og hun kæmpede med sit mentale helbred.

Netop det var medvirkende til, at hun og Harry trådte tilbage fra deres kongelige pligter og forlod Storbritannien.

Der var dog mere i vente i interviewet, som blev set af mere end 49 millioner mennesker verden over.

Et unavngivet medlem af kongehuset blev beskyldt for racisme.

- I månederne mens jeg var gravid, var der bekymring og samtaler omkring, hvor mørk hans (sønnen Archie, red.) hud måske ville blive, når han en dag blev født, sagde Meghan.

Det medførte spekulationer om, hvorvidt den kongelige familie er racistisk. Meghan har en far, der er hvid, imens hendes mor er sort.

Kongehuset besvarede efterfølgende Meghans beskyldninger på vegne af dronning Elizabeth. Her sagde dronningen, at familien var bedrøvede over, at Harry og Meghan havde følt det på den måde de seneste år.

Interviewet var ikke det eneste tidspunkt, hvor Meghan overraskede og fortalte om modgang.

Sidste år endte en graviditet i en tragedie for hertuginden, da hun mistede et ufødt barn.

Hun skrev efterfølgende et essay, som blev offentliggjort i avisen The New York Times i november, om sorgen.

Det seneste år har dog også bragt glæder for Meghan.

Hun fødte sit og prins Harrys andet barn - en lille pige - i begyndelsen af juni.

Barnet hedder Lilibet "Lili" Diana Mountbatten-Windsor efter prins Harrys farmor og mor, dronning Elizabeth og prinsesse Diana.

Dermed tæller børneflokken to, for storebror Archie Harrison Mountbatten-Windsor blev født i 2019. Den lille ny blev født på et hospital i Santa Barbara i den amerikansk stat Californien.

Og netop i den delstat begynder historien om Meghan. Hun blev født 4. august 1981, hvorefter hun voksede op i storbyen Los Angeles.

Fra en tidlig alder havde Meghan interesse for skuespil. Det førte hende i første omgang til at læse en bachelor i teater og internationale forhold fra Northwestern University i delstaten Illinois.

Siden udlevede hun skuespillerdrømmen med sit gennembrud i advokatserien "Suits". Meghan kom også til at medvirke i et reboot af den elskede dramaserie "Beverly Hills 90210" i 2008.

Ti år senere stod Meghan foran alteret i St George's Chapel på Windsor Castle sammen med sin kommende mand, prins Harry.

Parret blev gift i maj 2018, og Meghan fik i den forbindelse titlen som hertuginde af Sussex.

Siden parret frasagde sig sine forpligtelser for kongehuset, har de haft hjemme i Santa Barbara, som ligger nord for Los Angeles.

Her har både Meghan og prins Harry haft gang i flere projekter.

Mens hertuginde Meghan har udgivet en børnebog, som handler om en drengs forhold til sin far, har Harry fået et job.

Han arbejder for californiske konsulentvirksomhed BetterUp, hvor han skaber opmærksomhed om mental sundhed.

Parret arbejder også sammen professionelt.

De har oprettet et produktionsselskab ved navn Archewell Productions.

Samtidig har de indgået aftaler med både Spotify og Netflix. For dem skal Meghan og Harry producere dokumentarer, børneprogrammer og podcasts.

Dermed kan Meghan glæde sig over at have vind i sejlene både på hjemmefronten og professionelt, når hun fylder 40 år 4. august.

I 2020 flyttede hertuginde Meghan til Los Angeles, USA, med prins Harry, og deres søn, Archie. Det skete, efter at parret havde frasagt sig de kongelige forpligtelser. I Californien har både hertuginde Meghan og prins Harry fundet nye leveveje. Harry har fået et arbejde hos konsulentvirksomheden BetterUp. Og Meghan har - udover sit bogprojekt - lavet aftaler med blandt andet Netflix om at producere nyt indhold. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters
Amerikanske hertuginde Meghan fylder 40 år den 4. august. Hun bor med sin mand, britiske prins Harry, i den amerikanske delstat Californien. Her er parret forældre til toårige Archie Mountbatten-Windsor og den lille nye Lilibet "Lili" Diana Mountbatten-Windsor, som kom til verden i juni. Meghan har selv tilbragt sin barn- og ungdom i Californien. (Arkivfoto) Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
  • FILE PHOTO: FILE PHOTO: Meghan and Harry give interview to Oprah Winfrey, Prins Harry
    Det var sammen med den amerikanske tv-vært Oprah Winfrey, at Meghan og prins Harry fortalte om deres kriser som kongelige i det britiske kongehus. Interviewet blev sendt globalt i foråret og set af flere millioner seere. Undervejs fortalte hertuginden blandt andet om, at hun i tiden som kongelig havde haft selvmordstanker. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters
  • FILE PHOTO: Britain''s Prince Harry and his wife, Duchess Meghan with their son Archie, Prins Harry
    I 2020 flyttede hertuginde Meghan til Los Angeles, USA, med prins Harry, og deres søn, Archie. Det skete, efter at parret havde frasagt sig de kongelige forpligtelser. I Californien har både hertuginde Meghan og prins Harry fundet nye leveveje. Harry har fået et arbejde hos konsulentvirksomheden BetterUp. Og Meghan har - udover sit bogprojekt - lavet aftaler med blandt andet Netflix om at producere nyt indhold. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters
  • Britain Royals
    Amerikanske hertuginde Meghan fylder 40 år den 4. august. Hun bor med sin mand, britiske prins Harry, i den amerikanske delstat Californien. Her er parret forældre til toårige Archie Mountbatten-Windsor og den lille nye Lilibet "Lili" Diana Mountbatten-Windsor, som kom til verden i juni. Meghan har selv tilbragt sin barn- og ungdom i Californien. (Arkivfoto) Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof