Valhalla-instruktør: Jeg vil vise nye kvindetyper på film

Da Fenar Ahmad var syv år gammel, stod han en dag på biblioteket på sin skole på Islands Brygge i København og rodede i kasserne med tegneserier.

Han kørte fingrene hen over de mange hæfter, og da han pludselig så Peter Madsens berømte tegneserie "Valhalla" fra 1979, fiskede han den op med det samme.

To uger tidligere havde Fenar Ahmad set Peter Madsens tegnefilm af samme navn fra 1986 i skolens gymnastiksal, og den havde gjort stort indtryk på ham.

- Historien talte til mig, og det kan der være mange grunde til, men jeg tror især, at fortællingen sagde mig noget, fordi den handler om de to menneskebørn Tjalfe og Røskva, som rejser op til guderne i Valhalla.

- Jeg er selv flygtningebarn og er kommet fra ét land til et andet, så måske kunne jeg relatere til det, siger han.

Den 38-årige filminstruktør Fenar Ahmad kom til Danmark, da han var fem år gammel.

Hans forældre var irakiske kommunister og flygtede fra Saddam Husseins styre til det daværende Tjekkoslovakiet, hvor Fenar Ahmad blev født, før familien rejste videre til Danmark. Efter et ophold i Sandholmlejren bosatte familien sig på Amager.

Tegneserien "Valhalla" blev det første stykke danske litteratur, som Fenar Ahmad af egen lyst satte sig for at læse.

Tre årtier senere har han filmatiseret Peter Madsens berømte fortælling med blandt andre Roland Møller, Dulfi Al-Jabouri, Jacob Lohmann og den unge skuespillerinde Cecilia Loffredo på rollelisten.

Det er der flere årsager til.

Ud over at Fenar Ahmad er stor fan af tegneserierne og tegnefilmen om de nordiske guder og altid har drømt om at lave en stor eventyrfilm, så var han tiltrukket af muligheden for at vise andre kvindetyper på film.

- I modsætning til mange andre store religioner har kvinderne en aktiv rolle i den nordiske mytologi. De sidder med i bestemmelsesprocessen, og de ytrer sig. Freja går i krig og smadrer jætter og slås på lige fod med de mandlige guder.

- Røskva minder på mange måder om Greta Thunberg som et eksempel på et barn, der går ud til vores verdensledere og siger nogle ting, som vi har brug for at høre.

- Jeg synes, at kvinderne i min film gør nogle ting, som er anderledes, end kvinder normalt gør i danske film. De er i hvert fald meget mere en del af fortællingen og ikke bare nogle bikarakterer, siger han.

Fenar Ahmad er begyndt at tænke over, hvordan kvinder portrætteres, efter hans egen datter er blevet ældre.

- Efter jeg fik en datter for 11 år siden, så har det påvirket mig mere og mere, hvordan kvinder fremstilles i film og popkultur, fordi jeg tænker over, hvilken verden hun skal ud i, siger han.

"Valhalla" er Fenar Ahmads tredje spillefilm. Han debuterede som spillefilminstruktør i 2014 med hiphopfilmen "Ækte Vare" og stod i 2017 bag det anmelderroste actiondrama "Underverden".

En sidste hovedårsag til, at fortællingen om Valhalla tiltrak Fenar Ahmad, var, at den gav ham mulighed for at skifte byens rå beton, som dannede ramme om "Ækte vare" og "Underverden", ud med den store natur.

"Valhalla" er blandt andet filmet i Island, Norge og Skåne i Sverige, og det har været vigtigt for Fenar Ahmad at vise den nordiske natur frem.

- Det kan godt være, at vi danskere tager til Spanien og Sydfrankrig hele tiden, men der er også ufattelig meget smuk natur i Norden, som jeg i filmen prøver at hylde og skabe en stolthedsfølelse over, siger han.

- Naturen er hellig i den nordiske mytologi, og det passer måske meget godt til den tid, vi er i lige nu, hvor jorden har det rimelig hårdt.

- Men i stedet for at pege fingre af folk og sige: "Du skal ikke smide plastik", kunne jeg lave en film, hvor jeg iscenesætter naturen. Så kan det være, at vi kommer til at sætte mere pris på den, siger han.

Fenar Ahmad er selv begyndt at sætte mere pris på naturen i forbindelse med optagelserne.

- Min oplevelse er, at jo mere jeg er i naturen, jo mere har jeg lyst til at passe på den. Jo mere jeg distancerer mig fra den, jo mere ligeglad bliver jeg. Så er naturen bare noget, jeg ser på YouTube med en skov, der brænder. Men hvis jeg selv går rundt i skoven, så gør det billede mere ondt. Så vil jeg gerne ændre mine vaner, siger han.

Første gang han rejste til Island i forbindelse med filmen, fandt han ud af, at naturen ikke kun er skånsom og smuk.

- Før jeg tog afsted på den første locationtur, havde jeg set nogle Bjørk-videoer og googlet billeder af Island, og jeg synes, det så utrolig æstetisk ud, og alt var bare flot og smukt.

- Men når man står der, så skal man lige medregne, at der er stormvejr, og at man skvatter på glatte klipper og slår sig. Jeg har gået i en snestorm, hvor jeg ikke kunne se mere end en meter frem, og lige pludselig faldt min guide ned i en snedynge og stod i sne til næsen, så jeg måtte trække ham op.

- Men da jeg kom hjem, fandt jeg en utrolig styrke. Jeg tror, jeg er blevet mere spirituel af at være i naturen. Der er en slags åndelighed i at være i naturen og have respekt for den. Den følelse, jeg fik under optagelserne, prøver jeg at give videre til publikum, siger han.