Annonce
Guldborgsund

Afdød lokal soldat får vej opkaldt efter sig

Mikkel Jørgensen, der voksede op ved Toreby, blev dræbt i kamp under sin udsendelse til Afghanistan i 2010. Nu opkaldes en vej i Sundby efter ham. Foto: Privat

Vej ved ny skole skal hædre lollandsk soldat, der faldt i kamp i Afghanistan i 2010, og anerkende lokale veteraner.

SUNDBY En vej ved den kommende nye Sundskole skal indeholde navnet på Mikkel Jørgensen, soldaten fra Toreby, der gik bort efter kampe i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2010.

Det sker som en anerkendelse af lokale veteraners indsats, lyder det fra Guldborgsund Kommune.

Ideen opstod sidste år forud for den årlige veterandag, flagdagen, der hvert år 5. september markerer støtte til gamle og nye veteraner.

Da kom beskæftigelsesudvalgsformand Ole K. Larsen (V) i tanke om, at det snart var 10 år siden, at den 21-årige Mikkel Jørgensen blev dræbt.

Det skete om formiddagen 23. oktober 2010, da den unge lollik, der gjorde tjeneste som udsendt for Den Kongelige Danske Livgarde, kom i ildkamp med Taliban under en patrulje.

- Jeg bad derfor direktøren (for Arbejdsmarked i kommunen, Alma Larsen, red.) kontakte familien for at høre, hvad de syntes om ideen, fortæller han.

De sagde ja, og det glæder byrådsmedlemmet.

- Jeg synes, at det er rigtig fint, at vi er kommet frem til det, siger han.

Synes godt om placering

Vejens nøjagtige placering kender Ole K. Larsen ikke, da arbejdet med dette ligger i administrationen i kommunen, men det bliver altså i forbindelse med Sundskolen.

Denne indvies efter planen i sensommeren næste år, og det vil ved den lejlighed blive offentliggjort, hvad det præcise vejnavn bliver.

Netop den placering, og at det bliver et vejnavn og ikke noget andet, falder i god jord hos Mikkel Jørgensens forældre, Birgit og Henrik Jørgensen.

- Mange andre steder har man sat mindesmærker op om det ene og det andet, og det er vi måske ikke så meget til, fortæller Henrik Jørgensen og fortsætter:

- Til gengæld er det en god idé, at det bliver ved en skole, som er et samlingssted for alle. Der kommer mange unge mennesker, og alligevel er det neutralt - modsat et mindesmærke - for man kan køre forbi vejnavnet uden at vide, hvem det er.

I stedet kan børn, påpeger han, få historien på en anden måde fra en, der kender den.

- For eksempel ved at forældre eller bedsteforældre fortæller børnene det, når de kører til eller fra skole, siger han.

Den 21-årige konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby mistede 23. oktober 2010 livet i en ildkamp i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan, hvortil han var udsendt med Charlie-kompagniet fra Den Kongelige Danske Livgarde på hold 10.
Hans gruppe var på patrulje med soldater fra den afghanske hær, da det kom til skudveksling med Taleban øst for patruljebasen Bridzar i den grønne zone.
Mikkel Jørgensen blev ramt under kampen, og trods hurtig evakuering til felthospitalet i Camp Bastion stod hans liv ikke til at redde.
Mikkel Jørgensen blev begravet fra Toreby Kirke 3. november 2010.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glade for omtanken

Familien Jørgensen blev overrasket, da den blev kontaktet af kommunen om ideen.

Også selv om den godt havde set, at der blev gjort mange ting i andre kommuner for faldne soldater.

- Vi er kun glade for, at der bliver tænkt på ham på den her måde, absolut, siger Henrik Jørgensen og forklarer, hvorfor de har det sådan:

- Det betyder, at historien lever videre, at man ved, at der er nogen, der har sat livet på spil. Mange kom hjem (fra en udsendelse, red.) uden skader, men andre gjorde ikke.

  • Mikkel Jørgensen, der voksede op ved Toreby, blev dræbt i kamp under sin udsendelse til Afghanistan i 2010. Nu opkaldes en vej i Sundby efter ham. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof