cookie-og-privatlivspolitik
Erfaringer fra England viser, at særligt børn kan have glæde af at flytte fra belastede boligområder. Men standarden i de danske almene boliger er for høj til at lave den sammenligning, mener forskere.
Erfaringer fra England viser, at særligt børn kan have glæde af at flytte fra belastede boligområder. Men standarden i de danske almene boliger er for høj til at lave den sammenligning, mener forskere.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Erfaringer fra udlandet taler imod ghettoliste

Hvordan undgår man at skubbe lejere ud i fattigdom ved at fjerne deres bolig?




10. december 2019 kl. 17:20 Af Maria Juel Glasius

Annonce
FAKTA
Den såkaldte ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1.000 beboere.
Lindholm har 1.527 beboere.
48,7 procent af dem er uden for arbejdsmarkedet.
51,6 er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. 1,22 er dømt for kriminalitet.
Kilde: Transport- og boligministeriet

NYKØBING Selv om der blot var et spinkelt håb om, at Lindholm var streget fra regeringens ghettoliste, blev beboere og boligselskaber alligevel chokerede over endnu et ghetto-stempel.

Og imens at nyheden så småt er sunket ind, har nervøsiteten overtaget. For hvad sker der egentlig med beboerne, hvis Lindholm kommer på listen over hårde ghetto-områder i 2021 og dermed tvinges til at reducere antallet af boliger med 60 procent? Hvor skal de flytte hen, og hvilken fremtid går de i møde?

- Jeg er bekymret for vores velfærd, for hvis de her familier fjernes fra deres hjem, vil det skabe mere fattigdom, mener Anita Ulrik Sørensen, direktør for Boligselskabet Fjordparken, der er repræsenteret i Lindholm med ejendommen Lindeparken.

Kommer man på "den hårde liste", har kommunen sammen med boligselskaberne seks måneder til at udarbejde en handlingsplan for at barbere antallet af almene boliger.

Det kan gøres på flere måder. For eksempel ved helt at fjerne boligblokkene og erstatte med andre typer boliger, ved at lave dem om til ældre- eller ungdomsboliger eller alternativt sælge et antal af dem til private købere.

- Men jeg ved ikke, hvad sandsynligheden er for, at vi finder nogen, der vil købe Lindeparken. Og selv hvis de samme mennesker bare flyttede ind til leje hos den private investor, så har vi stadig ikke flyttet dem andet end fysisk og på tegnebrættet, siger Anita Ulrik Sørensen.

Hun ser ikke mange andre muligheder i og omkring Nykøbing, hvor i omegnen af 900 mennesker kan bo til samme husleje.

- Vi er overbeviste om, at vores alles velfærd og vores samfund i det her udfordres og sættes på en prøve. Og vi stiller os selv det spørgsmål: Er man i gang med at skabe mere fattigdom, både økonomisk og socialt? Tvinges folk ud i faldefærdige boliger a la Låsby-Svendens, skabes der flere hjemløse, skaber det øget ulighed? Det ved ingen.

I Danmark har vi ikke mange erfaringer med så radikale omdannelser af store boligområder, der er opført med et boligsocialt sigte.

Derfor har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) måttet skæve til andre europæiske lande for at få erfaringer.

- De udenlandske erfaringer peger på, at man ikke automatisk opnår et større socialt miks ved at flytte beboere ud af de mest udsatte områder. Udsatte borgere gen-koncentreres nemlig ofte i boligområder, som både geografisk og i forhold til socioøkonomisk og etnisk sammensætning ligner dem, de er fraflyttet, lyder det i undersøgelsen "Ufrivillig fraflytning fra udsatte boligområder" fra 2018.

Her peger forsker Rikke Skovgaard Nielsen på, at det også er vigtigt at undersøge de områder, som får en høj grad af tilflytning af omplacerede borgere.

- Ét er, hvad vi gør for at fjerne de udsatte boligområder, vi har identificeret. Noget andet er, hvordan vi undgår i samme ombæring at skabe morgendagens udsatte boligområder.

Et af argumenterne for en omplacering er, at det kan give den udsatte gruppe af beboere nogle positive rollemodeller. Det er bare ikke en effekt, man har fundet i nogle studier.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JENS CHRISTENSEN

Rygepolitik 25. januar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's svanesang. 19. januar 2020 kl. 13.30

AF: LEIF A. JENSEN

Når der penge i at snakke… 19. januar 2020 kl. 00.37

Annonce