Annonce
Guldborgsund

Flere flokkes på odden og en redningsplan nærmer sig

Sensommer på Gedser Odde. Stranden foran skrænten er i øjeblikket forholdsvis bred, så Østersøen holder lidt afstand. Foto: Anders Knusen

Antallet af besøgende på Sydspidsen er steget denne sommer, og der er grund til optimisme for spidsens overlevelse som turistattraktion.

GEDSER ODDE To tyske cykelturister smækker støttebenene i græsset og skuer ud over Østersøen. De slår sig stille ned med termokande og blikket indstillet på uendeligt.

En gruppe højskolekursister hopper ud af bussen, fatter vandrestavene og sætter kursen mod Marielyst langs stranden - naturligvis efter det obligatoriske gruppefoto sammen med Sydstenen.

Gallerigæster oser og shopper blandt fotokunst, glaskunst og malerkunst i Formidlingshuset Marinestationens to fløje, der fyldes af skiftende kunstnere uge for uge.

Fuglekiggerne står lidt for sig selv som stenstøtter og venter på fangst i kikkerterne.

Og i kælderen under bygningen er Tonny Pedersen, formand for foreningen Bevar Gedser Odde, ved at vise strikkegruppen fra Væggerløse Kirke rundt i koldkrigsbunkeren. Gæsterne har fornuftigt fodtøj på, for der er vådt og svampet i dybet.

Der er liv på Danmarks sydspids - og der flokkes flere og flere, konstaterer Tonny Pedersen.

- Udstillerne tæller deres gæster hver dag henover sommeren, og der er noteret omkring 20.000 i år. Dertil kommer alle dem, der kommer udenfor sommersæsonen, og som ikke bliver talt, fordi de går efter naturen i stedet for kulturen. Samlet er mit bedste bud, at vi lander på cirka 40.000 gæster i år, siger Tonny Pedersen.

Tidligere år har hans skøn ligget på 30.000+, og derfor er han ikke sen til at slå fast, at Gedser Oddes status som attraktion for turister og lokale bare vokser og vokser.

Det er lyset og havet, der trækker, mener en af tyskerne, der har sat sig i græsset tæt på skrænten ned til stranden.

Efterlyser en plan

Lige her - på det mest dramatiske sted - er der kun otte meter jord tilbage mellem Marinestationen og skrænten. Kommunen har for nylig fjernet en brønd, der lå faretruende tæt på det næste skred, så såret i kysten er blevet dybere på dette sted. Hver gang, en storm blæser fra øst, forsvinder der lidt mere, og også den udvikling dokumenterer formanden for Bevar Gedser Odde hvert år.

Han tæller dagene til udløbet af 2023, for der udløber også den lejekontrakt, Guldborgsund Kommune har med lodsejeren, Gjedsergaard Gods. Hvad sker der så? Skal bygningerne rives ned? Når havet at spise de sidste otte meter, så Østersøen kommer til at gøre jobbet for bulldozerne? Eller er der en redningsplan at ane i horisonten?

- Der er ikke længe til 2023, og vi mangler meget snart en plan, konstaterer Tonny Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planen er på vej

Den plan er på vej i styregruppen for Destination Sydfalster, der arbejder for en samlet turismestrategi for hele Sydfalster, lover formanden for Guldborgsund Kommunes kultur-, fritids- og bosætningsudvalg, Martin Lohse (G).

- Vi har en virkelig god og konstruktiv dialog i gang mellem områdets interessenter - også lodsejeren på Gedser Odde, som er med i styregruppen. Gedser Odde er en naturlig del af Sydfalsters samlede turisme, og jeg er meget fortrøstningsfuld for dens fremtid. Jeg føler mig sikker på, at vi finder en løsning, der kommer til at fastholde denne perle som en af vores vigtige attraktioner, siger Martin Lohse og tilføjer:

- De forskellige interessenter ønsker i virkeligheden det samme og har fælles mål. Vi skal bare finde den rigtige måde at gøre det på.

Om styregruppen også kan blive enige om, hvem der skal betale for den kystsikring, der forekommer nødvendig på Sydspidsen, er det ifølge Martin Lohse for tidligt at svare på. Men der er møde i styregruppen igen i oktober.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Gjedsergaard Gods inden deadline.

  • Sensommer på Gedser Odde. Stranden foran skrænten er i øjeblikket forholdsvis bred, så Østersøen holder lidt afstand. Foto: Anders Knusen
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof