Annonce
Guldborgsund

Forskellige tolkninger af byrådets svar om digelag

Også i sommeren 1991, hvor dette foto stammer fra, diskuterede man færdslen på Det Falsterske Dige. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Gruppen af kritiske digeskatteydere mener, at banen er klar til forandringer på årsmødet. Digelagets formand er ikke helt enig

SYDFALSTER Det tog i aftes ikke byrådet mere end et øjeblik at godkende svarene på to spørgsmål fra gruppen af kritiske digeskatteydere (se faktaboksen).

Til gengæld ser det ud til, at fortolkningen af byrådets svar kan komme til at tage lidt længere tid, for parterne ser ikke ens på, hvad svarene betyder.

Christian Schou, der har været pennefører for gruppen af kritiske digeskatteydere, er glad og tilfreds med byrådets svar, som han betragter som en klar opbakning til, at digelagets medlemmer nu kan få behandlet forslag på årsmødet, og at bestyrelsen skal arbejde efter de afstemningsresultater, årsmødet resulterer i.

Nu kan vi komme videre

- Det var præcis de svar, jeg havde regnet med og håbet på. Nu kan vi komme videre med vores forslag til årsmødet, og så må vi se, hvor mange der dukker op, og om folk støtter os, siger Christian Schou.

Han medgiver dog, at formuleringen "Det kan ikke besvares generelt, om et forslag har bindende virkning" kan åbne for diskussion af, hvilke forslag, der er bindende for bestyrelsen at arbejde efter.

- Jeg kan da godt frygte, at den uklarhed kan blive brugt til flere lange og komplicerede diskussioner, men det håber jeg virkelig ikke. Det vil under alle omstændigheder være langt ude i havet at nægte digelagets medlemmer at få deres forslag til afstemning på årsmødet, mener Christian Schou.

Gruppen af kritiske digeskatteydere har stillet to spørgsmål til byrådet:
1) Er digelagets årsmøde i juni at betragte som digelagets øverste myndighed, og hvis beslutninger er bindende for digelagets virksomhed?
Svaret fra byrådet: At årsmødet på nogle områder er digelagets øverste myndighed, men at digelaget er underlagt kystbeskyttelseslovgivningen, og at for eksempel kommunen har visse beføjelser over for digelaget.
2) Har medlemmerne ret til at stille forslag til behandling på årsmødet, og hvor afgørelsen af forslagene på årsmødet har bindende virkning for bestyrelsens arbejde?
Svaret fra byrådet: At der kan stilles forslag til behandling på årsmødet, men at der er begrænsninger for, hvilke forslag, der kan stilles. Det kan ikke besvares generelt, om et forslag har bindende virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt til begge sider

Formand for bestyrelsen i Det Falsterske Digelag, Søren Bjerregaard, mener ikke, at byrådets svar er spor klare.

- Vi har altid betragtet årsmødet som et valgmøde, hvor emner kan komme til drøftelse. Vi har aldrig haft forslag til afstemning. Det ser jeg ikke umiddelbart, at svarene fra byrådet laver om på. De er lidt til den ene side og lidt til den anden, vurderer Søren Bjerregaard, der nu vil bede digelagets faste dirigent på årsmøderne, advokat Simon Mortensen, om at vurdere, om det kommende årsmøde skal afvikles anderledes end tidligere år på baggrund af byrådets svar.

- Det er klart, at vi skal overholde vedtægten. Men det er lige så klart, at vi som bestyrelse ikke kan arbejde efter forslag, som vi ikke mener er kystbeskyttelsesmæssigt forsvarligt. Det vil være forkert og meget problematisk, fastslår Søren Bjerregaard og tilføjer:

- Uanset hvad byrådet kommer med af fortolkninger, kan det altid indklages for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kun Simon Hansen (S) tog ordet, da byrådet behandlede sagen i aftes. Han udtrykte sin glæde over, at byrådet fortolker digelagets vedtægt demokratisk.

Læs også artiklen "To forslag er sendt af sted til årsmødet" i fredagens Folketidende

  • Også i sommeren 1991, hvor dette foto stammer fra, diskuterede man færdslen på Det Falsterske Dige. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof