cookie-og-privatlivspolitik
Henrik Mogensen kom fra Stevns på sin Kwasaki  Vulcan og mødte mange venner og bekendte blandt de cirka 1.000 gæster ved åbningen.

32

Billeder

Henrik Mogensen kom fra Stevns på sin Kwasaki Vulcan og mødte mange venner og bekendte blandt de cirka 1.000 gæster ved åbningen.
Foto: Ingrid Riis

Guldborgsund

Godt fællesskab på de tohjulede

BILLEDSERIE: 1.000 motorcykler åbnede MC-museum i Stubbekøbing




18. april 2019 kl. 13:45 Af Birgitte Grønning

Annonce

STUBBEKØBING 400 kilo nypudset japaner med kraft til magtfulde overhalinger på landevejen.

Henrik Mogensen fra Stevns tog sin bedste ven med til åbningen af Danmarks Motorcykelmuseum skærtorsdag. Den tohjulede ven er en Kawasaki Vulcan, og dens chauffør er regionsansvarlig i Vulcan Riders Sjælland.

Som de cirka 1.000 andre motorcyklister, der fandt til Stubbekøbing til den traditionsrige åbningsdag, mødte Henrik Mogensen masser af venner og bekendte fra miljøet.

- Det er faktisk mest det, dagen handler om. Vi har et rigtigt godt fællesskab, hvor vi kender og hjælper hinanden på tværs af alder, køn og profession. Her er ingen, der går op i, hvad vi laver til hverdag. Når vi mødes i motorcykeltøjet, er vi alle ens og sammen om vores interesse, fortæller Henrik Mogensen.

Bestyrelsesformand for museet Jørgen Sulkjær var helt rørt over synet af de cirka 1.000 motorcykler, der trillede ind foran museet torsdag formiddag. Afgangen gik fra Cementen i Nykøbing klokken 10, og den brummende kortege var fremme til åbningstalen i bagende forårssol en halv time senere.

- Det er et dejligt syn. Sidste år kom der kun seks, fordi det var snestorm. Det her er lige som det skal være, konstaterede Jørgen Sulkjær, som glæder sig til at byde museumsgæsterne på nyheder som en dødsdrom med tilhørende film og 17 danskproducerede motorcykler.

Med fra Nykøbing var også Tage Jørgensen og Rasmus Larsen - papfar og papsøn.

Rasmus er ny på sin motorcykel og med på åbningsturen for første gang, mens Tage har været med flere gange før.

- Det er godt at have sådan en fælles oplevelse og interesse at mødes over, slog veteranen fast, inden han og Rasmus gassede op for at følges med de mange andre nordpå.

Motorcyklerne fik følgeskab af knallerter og veteranbiler, så indkørslen til Stubbekøbing var pakket til bristepunktet, da alle var nået frem.

Tidligere direktør for Danmarks Tekniske Museum Jens Breinegaard, der kom med i motorcykelmuseets bestyrelse for to år siden, holdt årets åbningstale og bød alle velkomne til den nye tohjulede sæson.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Byrådet lader… 23. maj 2019 kl. 19.03

AF: LINDA SOMMER

Lokallisten Lolland siger… 20. maj 2019 kl. 20.22

AF: JENS RANE HOLCK

Nej til havbrug, ja til… 20. maj 2019 kl. 00.05

AF: JOHN WENNERWALD

Bananrepublikken Danmark 19. maj 2019 kl. 23.27

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

AF: STEEN BAHNSEN

Lukning af Dannelunde… 16. maj 2019 kl. 14.27

Annonce