Annonce
Guldborgsund

Husejere: Byggeri er kendt ulovligt af styrelse

De 143 naboer i de mindre huse i Marielyst Ferieby protesterer næsten alle mod den planlagte nye nabo lige bag diget. Foto: Privat

Naboer til planlagt byggeri af 10 store poolhuse i Marielyst Ferieby mener at have Erhvervsstyrelsen på deres side

BØTØ - Marielyst kan slappe af. Skanlux' byggeplaner er blevet erklæret for ulovlige.

Sådan skriver husejerne Helle og Ulrich Bay Gosewinkel fra Marielyst Ferieby i et åbent brev til teknik, miljø og ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune.

At det planlagte byggeri af 10 store poolhuse i Marielyst Ferieby er ulovligt, uddrager husejerne af det høringssvar, Erhvervsstyrelsen har sendt til Guldborgsund Kommune.

- Der står meget klart og tydeligt, at Skanlux' poolhuse er ulovlige og ikke kan lade sig opføre indenfor lovens rammer, skriver Helle og Ulrich Bay Gosewinkel og fortsætter:

- Så vidt vi kan se, er Erhvervsstyrelsens udtalelser en retshistorisk milepæl (...) Førhen ventede hele Danmark på en principiel stillingtagen om Skanlux-byggerier, for eksempel i form af en afgørelse af de 39 klagesager, der stadig behandles i Erhvervsstyrelsen. Klagesager, der omhandler allerede byggede poolhuse. Men nu har Erhvervsstyrelsen for første gang udtalt sig om en byggeplan, altså før det er for sent.

Det, parret ser som "en retshistorisk milepæl" fra Erhvervsstyrelsen, er en række punkter i styrelsens fire sider lange skrivelse til kommunen under overskriften "Udtalelse om sommerhuslovens regler og store sommerhuse i Marielyst", hvor sommerhuslovens regler opridses.

Her hæfter husejerne sig blandt andet ved, at Erhvervsstyrelsen anfører, at sommerhuse, der kommer til at ligge på lejet grund, vil være i strid med sommerhuslovens § 1, stk.1, nr. 2., og at det tilsvarende gælder sommerhuse, der opføres til udlejningsformål.

Læs også artiklerne "Går til minister om poolhuse" og "Ejerforening beder om foretræde"

Husejerne udleder også, at sommerhusloven ikke kan springes over ved for eksempel at klassificere sommerhuse som hoteller, at undtagelser kræver forhåndsdispensation fra Erhvervsstyrelsen, og at en kommune, der får viden om ulovlige forhold, er forpligtet til at indberette det til Erhvervsstyrelsen og indhente vejledning om, hvordan sagen bør håndteres.

Alt i alt får det Helle og Ulrich Bay Gosewinkel til at konkludere, at sagen, som kommunalpolitikerne skal tage stilling til på mandag 18. november, står på et ulovligt grundlag.

Et synspunkt, som også Kim Juhlin, der er formand for foreningen "Fritidshusejerne", tidligere har fremført i Folketidende.

- Det er ren erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse, og det er ikke lovligt, fastslog Kim Juhlin i avisen 1. november om Skanlux' byggeplaner.

Folketidende har bedt Erhvervsstyrelsen kommentere de konklusioner, Helle og Ulrich Bay Gosewinkel drager af styrelsens høringssvar til kommunen. Men Erhvervsstyrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag med henvisning til, at det ikke er styrelsen, men kommunen, der skal afgøre den, og styrelsen vil ikke påvirke sagen.

Skanlux søger Guldborgsund Kommune om tilladelse til at bygge 10 poolsommerhuse på 242 til 375 kvadratmeter på to grunde lige bag diget i Marielyst Ferieby.
Naboerne i Ejerforeningen Marielyst Ferieby, der tæller 143 små sommerhuse, er modstandere af projektet, som de mener vil ødelægge naturen og freden i området.
Byggeriet er afhængig af, at kommunen giver dispensation fra lokalplanen, fordi husene fylder mere end de tilladte 15 procent af grundene, og det har været i partshøring frem til 4. november.
På mandag 18. november skal sagen politisk behandles af teknik, miljø og ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune.

  • De 143 naboer i de mindre huse i Marielyst Ferieby protesterer næsten alle mod den planlagte nye nabo lige bag diget. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof