Annonce
Guldborgsund

Indbyggertal i frit fald

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Prognose spår flere pensionister og færre i den arbejdsdygtige alder i 2030.

GULDBORGSUND Efter et par år med befolkningsvækst må Guldborgsund Kommune igen se frem til et faldende indbyggertal.

Ifølge en prognose fra rådgivningsvirksomheden Cowi vil befolkningstallet i kommunen i 2030 være på 59.803 personer. Det er 1.413 færre indbyggere end i 2018.

Men prognosen forudsiger ikke et lige stort fald i alle aldersgrupper. I nogle aldersgrupper vil indbyggertallet ifølge prognosen stige. Det gælder blandt andet aldersgruppen af borgere fra 80 år og opefter. Her forventes det, at der er 1.803 flere i den aldersgruppe i kommunen i 2030, end der er i dag. Det er en stigning på 49,7 procent.

Andelen af de 43- til 59-årige borgere vil i samme periode svinde ind med 1.923 personer. Det er et fald på 13 procent. Andelen af de 17- til 24-årige vil falde med 11 procent, mens andelen af 25- til 42-årige borgere står til et relativt lille fald på 2,5 procent. Børnetallet står til at falde med 5,2 procent.

Hvis prognosen holder stik, vil der altså komme langt flere pensionister i den plejekrævende alder og markant færre borgere i den aldersgruppe, der i gennemsnit betaler mest i skat og bruger færrest offentlige ydelser.

Undersøgelsen er bestilt af og delvist udarbejdet af direktionen i Guldborgsund Kommune, men borgmester John Brædder (G) er langt fra overbevist om prognosens rigtighed. Han tror derimod, at befolkningstallet vil stige i de kommende år. John Brædder sætter især sin lid til infrastrukturen. Både på kort og på langt sigt.

- I prognosen er der ikke taget højde for de kommende store infrastrukturprojekter som Femern Bælt-forbindelsen og anlæggelsen af den ny Storstrømsbro. Der kommer en stigende aktivitet på det område de kommende år. Der vil blive skabt mindst 5.000 arbejdspladser, og en del af de ansatte og deres familier vil flytte til området, siger John Brædder.

Prognose forudsiger langt flere ældre og færre indbyggere i den arbejdsdygtige alder. Foto: Kim Agersten, arkivfoto

Forstad til København

Han minder om, at de store infrastrukturprojekter allerede er vedtaget, og derfor vil en måske fremtidig økonomisk lavkonjunktur ikke påvirke projekterne.

På længere sigt vil anlæggelsen af de nye broer, tunnelforbindelse og jernbaner ifølge borgmesteren også have en positiv effekt på kommunens befolkningsudvikling.

- Når alt står færdigt, vil vores område blive en forstad til København. Sammenholdt med de stigende huspriser i hovedstaden vil det få flere til at flytte til Guldborgsund. Og de hurtige tog med en køretid til København på under én time skal nok komme, siger John Brædder.

Han finder også grund til optimisme i en anden prognose, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Ifølge den vil befolkningstallet i Guldborgsund Kommune opleve en svag stigning fra de nuværende 61.200 til cirka 61.600 indbyggere i 2028.

Men hvis prognosen fra Cowi står til troende, er der også positive nyheder at finde i den. Godt nok vil de fleste landsbysamfund bortset fra Toreby få færre indbyggere, men Nørre Alslev kan forvente 230 flere indbyggere i 2030, og Marielyst vil få 328 flere indbyggere blandt andet på grund af, at flere pensionister de kommende år vælger at bruge deres sommerhus som helårsbolig.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
  • Prognose forudsiger langt flere ældre og færre indbyggere i den arbejdsdygtige alder. Foto: Kim Agersten, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof