Kalder ministers holdning til forældre arrogant

GULDBORGSUND Da byrådet i Guldborgsund Kommune på sit februarmøde vedtog at hæve vederlaget til formænd for skolebestyrelser, blev der rejst et andet spørgsmål: Bør alle forældrerepræsentanter i bestyrelser i landsbyordninger få vederlag, når forældrene indvalgt for skoledelen gør det?

Det mente flere byrådsmedlemmer, herunder Simon Hansen (S) og Claus Bakke (V), der er formand og næstformand i børn, familie og uddannelsesudvalget i kommunen.

De fandt det ikke rimeligt, at forældre indvalgt for daginstitutionsdelen ikke får noget vederlag, og derfor skrev de til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og bad om at få det ændret.

Men der var ikke noget at hente i ministerens svar, og det ærgrer Simon Hansen.

- Jeg synes, at det er et rigtig ærgerligt svar og et svar, der beviser, at der nogle gange er langt fra Slotsholmen (hvor Christiansborg ligger, red.) og ud til virkeligheden, siger han om svaret, hvor ministeren afviser at ændre lovgivningen.

Det hedder blandt andet i tilbagemeldingen:

"...Det bemærkes i den forbindelse, at der normalt ikke ydes vederlag for at deltage i frivilligt bestyrelsesarbejde. Den eksisterende særlige mulighed i folkeskoleloven skyldes bl.a., at det engang var offentligt ombud at sidde i skolebestyrelsen. Efter Børne- og Undervisningsministeriets oplysninger er det de færreste kommuner, der benytter sig af muligheden for at tildele vederlag til repræsentanter for skolebestyrelsen. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er en problemstilling, der kalder på lovændring."

Og det giver udvalgsformanden ikke meget for:

- Hun svarer, at vi ikke bør give vederlag overhovedet, og det er en arrogant holdning at have til forældre, der deltager i børns hverdag og udvikling af det samfund, de bor i.

Forældrerepræsentanter i skolebestyrelser og de, der er indvalgt for skoledelen i landsbyordninger, får et vederlag på 4.500 kroner om året, foruden diæter, mens forældre i daginstitutionsbestyrelser samt indvalgte for disse i landsbyordninger altså ikke får vederlag.

Med ministerens svar er det ikke muligt at gøre noget lokalt for at udligne dette, for det kræver en lovændring, påpeger Simon Hansen, der kæmper videre:

- For mig er sagen ikke død endnu. Vi er gået til ministeren og har givetvis fået en embedsmands svar på det. Nu vil vi prøve via ordførere i egne partier i undervisningsudvalget på Christiansborg og gøre dem opmærksomme på, at her er noget, de bør ændre.

For selv om ministeren i sit svar anerkender, at det i en landsbyordningsbestyrelse kan opleves, som om at man arbejder i en samlet enhed med samme regelsæt, så påpeger hun, at "Udgangspunktet er fortsat, at folkeskolen er undergivet lov om folkeskolen, og dagtilbuddet og fritidshjemmet er undergivet dagtilbudsloven..."

De lokale byrødder mener bare ikke, at man kan skelne på den måde, hvilket de giver udtryk for i brevet til ordførere på skole- og dagtilbudsområdet.

"I landsbyordningernes bestyrelser skelner man i praksis ikke mellem skolespørgsmål og dagtilbudsspørgsmål. Opgaverne og arbejdet går på tværs, og det drøftes og løses i fællesskab i bestyrelsen - det er essensen i en landsbyordning. Til gengæld skelner lovgivningen. Det giver et indtryk af, at nogle bestyrelsesmedlemmer i landsbyordningerne er vigtigere end andre. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det skal der laves om på, så lovgivningen afspejler virkeligheden," skriver de og nævner også, at landsbyordningerne er skabt, så kommunen kan sikre bæredygtige landsbyer og fastholde livet i landdistrikterne.