cookie-og-privatlivspolitik
Fra slutningen af 1930'erne og frem til april 1972 kørte der sporvogne over Knippelsbro i København. Klapbroen var udstyret med kørestrøm.

2

Billeder

Fra slutningen af 1930'erne og frem til april 1972 kørte der sporvogne over Knippelsbro i København. Klapbroen var udstyret med kørestrøm.
Foto: Vognstyrer.dk

Guldborgsund

Klapbro med kørestrøm - man kunne i 1930'erne

Banedanmark vil nødig bygge en klapbro med kørestrøm i Nykøbing. Men da man i 1930'erne byggede Knippelsbro, kunne man godt.




25. maj 2020 kl. 15:00 Af David Arnholm

Annonce

NYKØBING - Jeg forstår ikke, man bruger så meget tid på Kong Frederik IX's Bro og broklapperne. Der er ingen grund til det, for man fandt ud af det i 1938.

Sådan lyder det fra Asger Kjær, der mindes, hvordan der i gamle dage kørte sporvogne over Knippelsbro i København. Den blev bygget i tiden fra 1935 til 1938 komplet med broklapper og kørestrømsledninger til sporvognene.

- Det kunne man i 1930'erne! påpeger Asger Kjær, som undrer sig over, at Banedanmark her mere end 80 år senere slår sig i tøjret ved at skulle leve op til den anlægslov, der er vedtaget, og som fastslår, at der skal være klap i broen også efter en elektrificering af jernbanen og udvidelse med et ekstra spor.

Men det gør Banedanmark. I det oplæg til en beslutning, som transportordførerne for nylig blev præsenteret for, skriver Banedanmark og Femern Landanlæg således om klapbroen:

"Der er større driftsrisici forbundet med togdriften ved en sådan løsning frem for en fast bro. Det er især vurderingen, at en klapbro med kørestrømanlæg er teknisk følsom for fejl i forhold til en fast bro. Dette kan have store trafikale konsekvenser for togdriften på den kommende inter-europæiske jernbane, der er bindeled mellem Skandinavien og Europa såvel som den regionale og lokale togdrift."

Her uddybes det også, hvad problemet er:

"Kompleksiteten er helt konkret, at for hver gang broen åbnes, skal køreledningsanlægget forberedes for åbning og lukning, herunder skal spændingen kobles fra og til igen, når broklappen lukkes ned."

Som bekendt har Folketidende påpeget, at der eksempelvis ved Stralsund er en klapbro med kørestrøm. En bro, der ifølge Deutsche Bahn fungerer upåklageligt. Det er også blevet noteret, men ændrer ikke på holdningen:

"A/S Femern Landanlæg er bekendt med, at der er klapbroer med kørestrøm andre steder i Europa, hvor stabiliteten og funktionaliteten fungerer. Blandt andet har der været omtalt Stralsund elektrificeret klapbro, der adskiller sig væsentligt fra Guldborgsund, idet den ikke ligger som del af en hovedkorridor i EU's infrastruktur og ikke har så mange togpassager, som forventes via Guldborgsund. A/S Femern Landanlæg er ikke bekendt med klapbroer med kørestrøm på andre hovedfærdselsårer på en hovedkorridor i EUs infrastruktur."

Men på hovedfærdselsåren mellem København og Amager kunne man altså godt få det til at fungere for 80 år siden.

- Det er ærlig snak at sige, de ikke har råd. Men at sige, det har noget med teknikken at gøre, det er noget vrøvl, synes Asger Kjær.

Han tilføjer, at han personligt vil foretrække, at Femern Landanlæg bygger en tunnel, så man slipper for støjen.

Se herunder en dokumentarfilm uden lyd om byggeriet af Knippelsbro: