cookie-og-privatlivspolitik
Anne Leire laver især mange læne- og spisestuestole især til den lidt ældre generation i sit værksted på Næsvej.

3

Billeder

Anne Leire laver især mange læne- og spisestuestole især til den lidt ældre generation i sit værksted på Næsvej.
Foto: Flemming Keith Karlsen

Guldborgsund

Møbelpolstrer starter for sig selv

- Jeg har altid kunnet lide at bruge mine hænder, siger møbelpolster.




11. august 2019 kl. 07:31 Af Bjarne Arildsen

Annonce

NÆS - Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, og jeg vil gerne bevare gamle ting.

Sådan siger Anne Leire, der er ny i det gamle håndværk, hvor man polstrer møbler.

Sidste år i december bestod hun svendeprøven med 10 og bronze og fik et håndtryk af selveste Dronning Margrethe.

I marts i år blev hun udlært, og fredag 30. august begynder hun som selvstændig i den lille branche.

Officielt sker det med en reception denne dag fra klokken 13 på Næsvej 7 på det yderste Nordøstfalster.

Her bor Anne Leire sammen med sin mand og to børn på en gård, som de er ved at sætte i stand.


Tidligere pædagog

Anne Leire er tidligere pædagog og har arbejdet som sådan i cirka 10 år.

- Jeg stoppede i forbindelse med skolereformen, fortæller hun.

Anledningen var blandt andet, at pædagogfaget ikke længere var så kreativt men mere blev til pasning af børnene.

Siden fik hun snuset lidt til møbelsnedkerfaget, og derefter besluttede hun at tage uddannelsen som møbelpolstrer.

- Der er kun én uddannelse i hele landet. Den ligger i Skive, og den tager fire år, siger Anne Leire.

Som nævnt blev hun udlært her i foråret - i øvrigt som den eneste.


Tre dage for Rigmor

Lige nu arbejder hun tre dage hos Rigmor Viberg, der er møbelpolstrer i Nykøbing.

De sidste to dage er hun hjemme og arbejder på sit eget værksted.

- Men nu kaster jeg mig ud i at være selvstændig, og så må vi se, hvordan det går, siger Anne Leire.

Både hos Rigmor Viberg og privat er der masser af opgaver, der skal løses for kunderne.

Derfor kan det være, at hun med tiden skal have en lærling.


Masser af stole

I øjeblikket er det sommer, og så har hun travlt med opgaver som presenninger til både og fortelte til campingvogne.

- Men ellers er det mest stole, især lænestole og spisestuestole, som folk vil have lavet, fortæller hun og viser en gammel stol frem.

Kunderne, der kommer med deres møbler til reparation eller polstring, er ifølge Anne Leire især ældre fra Lolland-Falster og Sydsjælland.

- De har både penge til at få det lavet og også den indstilling, at man skal passe godt på sine ting. Men det med genbrug har jo også bredt sig til de unge. De har bare ikke altid så mange penge, siger møbelpolster Anne Leire.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce