Kommuneplanen med forslag til flere nye øer sendes i offentlig høring 6. marts
GULDBORGSUND Alene ordet "kommuneplan" kan give nogle halvkedelige billeder på nethinden om støvede sider, der kun interesserer politikerne selv. Måske et par tørre erhvervsledere, hvis bølgerne går højt.
Men kommuneplanen har - måske for første gang i kommunens historie - givet stor debat både blandt kommunens borgere og i landsdækkende medier, allerede inden den er sendt i offentlig høring.
Der er nemlig lavet oplæg til ikke bare én men to øer i kommuneplanen. Èn i Guldborgsund mellem Nykøbing og Sundby og én syd for Gedser.
- Nogle borgere mener, at vi har fået økuller her i byrådet. Men forslaget repræsenterer en videreførelse af det, byrådet vedtog i Rostock i 2018 - nemlig at videreudvikle Guldborgsund og at turde sætte barren lidt højere, forklarede borgmester John Brædder (G) under torsdagens byrådsmøde.
Når kommuneplanen sendes i høring blandt borgerne fra 6. marts til 3. maj, sker det sideløbende med flere offentlige debatmøder, hvor politikere hver gang vil være repræsenteret.
- Skal der være 800 boliger på øen ved Nykøbing? Hvem ved? Måske skal der kun være 50, måske 500. Der står ikke i kommuneplanen, hvor mange boliger, øen skal rumme, eller hvad der ellers skal være. Måske skal det bare være natur. Det er ikke forventningen, at det begynder lige om lidt. Men hvis ikke et byråd er så visionært, at det kan få investorer til at vende ansigtet mod kommunen, så sker der for lidt, sagde borgmesteren, der også løftede for, at planen nok er den mest visionære i Guldborgsunds historie.
- Byrådet ønsker ikke at sidde på hænderne og bare se mulighederne glide forbi.
Afhængig af investorer
Og kommuneplanen må gerne skabe debat, forklarede Simon Hansen (S), der efterfølgende bad om ordet.
- Men øen er kun realiserbar, hvis der er investorer, som kan se mulighederne i det. Ellers bliver det aldrig til noget. Mange borgere har i pressen og på sociale medier udtrykt bekymring for blandt andet øget vandstand, og det skal selvfølgelig tænkes ind og undersøges, inden man går videre. Men at skabe bynære boliger, der binder Sundby og Nykøbing sammen, ser vi store perspektiver i. Også selvom det ikke realiseres i morgen.
Venstres Ole K. Larsen oplever, at mange borgeres skepsis handler om frygten for, at pengene til ø-projektet vil gå fra kommunekassen.
- Men pengene skal komme fra private investorer. Desuden handler det her om at skabe noget, så man kan udvikle velfærden, forklarede han.
- Øen skal ses som en vækstmotor, der kan hjælpe med at skaffe flere private jobs. I Venstre kunne vi godt tænke os at få mere turisme ind i planen og løfte sektoren til et nyt niveau.
Men det kan tage mere end fem minutter at skaffe en milliard kroner fra private investorer til projektet, understregede Dansk Folkepartis René Christensen. Han kan lide ideen om at bruge cement fra udgravningen af Femern-forbindelsen, men da den tunnel står klar om ni år, kræver det, at man snart kommer i gang med Nykøbing Ø.
En plan for havnene
Øens betydning for erhvervshavnen i Nykøbing blev også diskuteret, og Jens Erik Boesen (G) mener, at det er naturligt at tage stilling til, hvor udviklingen i industrien bærer hen. Det gælder også havnene i Sakskøbing og i Stubbekøbing, som også nævnes i kommuneplanen.
- Det, som havnene oprindeligt var skabt til, har været ude for en udvikling, der har gjort deres betydning mindre. For Stubbekøbing og Sakskøbing har der på det seneste været en meget begrænset erhvervsaktivitet. Havnen i Nykøbing er stadig relativt aktiv erhvervsmæssigt, og et byggeri af en ø skal derfor ske med respekt for erhvervshavnen, lød det.
I planen er der også lagt op til at udvikle et nyt boligområde ved Pandebjergvej og Ny Kirstinebergvej samt at understøtte bynært erhverv i forlængelse af det eksisterende ved Randersvej.
For borgerne er der i løbet af foråret lagt op til fire offentlige debatmøder om henholdvis "bosætning", "havne", "erhverv" og "kommuneplanen og børnefamilier".
En endelig kommuneplan forventes vedtaget inden sommerferien.