Cerius hæver prisen på transport af strøm midt i energikrisen til forbrugers store undren.
MARIELYST John Andersen er ikke en krakilsk forbruger, der råber højt og klager til forbrugerombudsmanden i ét væk. Han er 63 år, pensioneret fra jobbet som slagtermester i Føtex og flyttede for halvandet år siden fra Hvidovre til sommerhuset i Marielyst.
- Det er første gang, jeg gør sådan noget, siger han om sin henvendelse til Folketingets klima- og energiudvalg.
Henvendelsen landede hos udvalget lige før jul og handler om priserne på transport af strøm. Den udtrykker en undren. I forbindelse med en varsling fra Cerius læser John Andersen nemlig, at prisen på at transportere strøm stiger markant.
Femdobling af prisen
I 2021 har Cerius givet en stor rabat på prisen på transport af strøm, og det stemmer i John Andersens øjne ikke overens med, at den nu pludselig skulle stige.
- 1. april stiger prisen, og fra oktober stiger den til mellem 60 og 100 øre fra klokken 17 og 20, når de fleste bruger strøm. Det er altså en femdobling af prisen. Det er et helt uhørt stort spring, mener forbrugeren.
John Andersen har ikke store forventninger til, at hans spørgsmål til udvalget ændrer noget. Hvis det kunne, er hans håb dette:
- En fast pris døgnet rundt, så vi som forbrugere ved, hvad vi har at gøre med.
Flere undres
Cerius driver elnettet på Syd- og Vestsjælland samt øerne og leverer strøm til cirka 400.000 kunder. Prisen på transport af strøm er Cäthe Juul Bay-Smidt dybt involveret i. Hun er funtionschef for virksomhedens tariffer og kan fortælle, at John Andersen ikke er den eneste, der har undret sig. Både kundeservice og pressetjenesten i virksomheden har haft flere henvendelser om stigningerne i transportprisen på strøm, der skyldes tre ting: Elpriser, inflation og tilgodehavender.
- Når elpriserne stiger, stiger vores omkostninger til transport af el også. Det er nemlig os, der dækker tabet på fire-fem procent ved at transportere strømmen i ledningerne. De stigende priser på el øger vores omkostninger markant, forklarer hun.
Grænser for tilgodehavender
Inflationen handler om, at priser på alt stiger. Og så er der tilgodehavender. Hvordan kan tilgodehavender koste forbrugeren penge?
- Hvert år sætter myndighederne en ramme for vores indtægter, men den kender vi først, når året er gået. I 2021 har vi ikke kendt den i flere år, så vi har opkrævet indtægter efter, hvad vi troede. Nu er rammen opgjort, og vi kan se, at vores kunder har betalt for lidt, og dermed har vi et tilgodehavende. Der er grænser for, hvor meget vi må have til gode hos kunderne, og derfor bliver vi nødt til at forhøje priserne her i 2022, forklarer Cäthe Juul Bay-Smidt, der forventer prisnedsættelser igen i 2023, men garanterer det ikke med henvisning til inflation og høje priser på el.
- 2022 er et helt specielt år med flere sammenfald og jeg kan sagtens forstå, hvis folk finder det forvirrende, lyder det.
Rabat og belastning
John Andersen undrede sig over, at rabatten efterfulgtes af en stigning. Til det siger Cäthe Juul-Bay Smidt:
- Den rabat, kunderne fik i 2021, er sådan set helt uafhængig af stigningerne. Vi har fraskrevet os retten til at indkræve, så rabatten på 400 millioner kroner har de vitterlig sparet. Stigningen i vores priser havde været den samme, uanset at der var givet rabat i 2021, siger hun.
Men hvorfor stiger prisen på transport af strøm mellem klokken 17 og 20? Koster det ikke det samme at transportere strøm døgnet rundt?
- Det skyldes, at vores priser afspejler de omkostninger, man som kunde giver anledning til. Det er dyrere, hvis man bruger meget el, når elnettet er mest belastet. Det er det forbrug, vi skal udbygge nettet efter, lidt ligesom motorvejsnettet udbygges efter myldretidstrafikken.
Ville det ikke være nemmere for alle at gennemskue det, hvis prisen lå fast?
- Jo, men så ville endnu flere for eksempel lade deres elbiler op lige efter arbejde og så ville vi skulle udbygge nettet meget mere. Den meromkostning ville der kun være vores kunder til at betale.
Flytte forbrug
Chefen for tarifferne fortæller, at man ser ind i en fremtid med grøn omstilling og større elforbrug.
- Lægger vi alle elbilers lademønster oven i spidsbelastningen mellem 17 og 20, bliver det en meget dyr løsning for os at følge med i den grønne omstilling. Hvis vi kan vise, at det er en god ide at flytte det forbrug, man kan, bliver det billigere på sigt, siger Cäthe Juul-Bay Smidt og fortsætter:
- Vi kommer til at differentiere vores priser endnu mere og sætte prisen ned om natten, så man bedre kan se, hvor det er godt at flytte sit forbrug til. Det forventer vi at implementere om et års tid, men det skal lige gøres helt færdigt og godkendes af myndighederne først.