Annonce
Skinner og veje

Sund & Bælt: Vi lukker Frederik IX's Bros klap

Når jernbanen skal udbygges med elledninger og ekstra spor til den kommende Femern Bælt-tunnel, skal der også bygges en ny bro parallelt med Frederik IX's Bro over Guldborgsund. Broen bliver otte meter bred og får samme frihøjde som den gamle bro - men ingen klap, melder Sund & Bælt nu. Foto: Banedanmark

Ny bro giver flere risici for fejl, så broen bliver fast uden mulighed for åbning for skibe, som er for høje til at sejle under.

NYKØBING - Det er fandens til julegave!

Sådan lyder reaktionen fra borgmester John Brædder (G), efter at Sund & Bælt i en korrespondance med kommunen om fremtiden for Frederik IX's Bro mandag kom med en overraskende udmelding: "Sund og Bælt har besluttet at ændre det oprindelige koncept med en klapbro til en fast bro".

Uden en broklap, der kan gå op, vil skibe med en højde på over fire meter ikke kunne passere.

- Det får store konsekvenser. Vi skal lave vores strategi om for vores brug af vandet, siger John Brædder og forklarer, at kommunen ellers netop satser på sejlturisme og blandt andet har investeret i kapsejladsen Vegvisir.

En kilometer lange tog

Baggrunden for Sund & Bælts beslutning er den forestående opgradering af jernbanen i relation til Femern-forbindelse. Jernbanen skal udvides med et ekstra spor, som skal anlægges på en ny bro ved siden af den eksisterende, og dels skal strækningen elektrificeres med køreledninger. Det er udfordrende:

"Når broen får monteret kørestrømsanlæg er risikoen for fejl større end den er i dag, da flere tekniske systemer skal spille sammen", forklarer projektchef Steen Bruce Corfitsen fra A/S Femern Landanlæg i korrespondancen.

Har fremgår det, at Sund & Bælt finder, at usikkerheden bliver for stor med en klapbro:

"Broen er beliggende på en international jernbanekorridor, og det er derfor af yderste vigtighed, at jernbanetrafikken ikke forstyrres. Da en stor del af trafikken er godstog på op til en kilometers længde og højhastigheds passagertog, der begge har en lang bremselængde, er det vigtigt der kan regnes med at forbindelsen over Guldborgsund er tilgængelig", skriver projektchefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sund & Bælt bestemmer

Tidligere har der været tale om, at Banedanmark foreslog en sådan permanent lukning af broen, mod en økonomisk kompensation til kommunen. Det kunne give indtryk af, at det er kommunen, der bestemmer over broen. Men det er altså ikke tilfældet.

- Det er sådan set Femern - og i sidste ende Sund & Bælt - som bestemmer og skal drifte broen, siger John Brædder.

Så hvis de siger, det skal være sådan, så bliver det sådan?

- Det er dem, der i sidste ende er ansvarlige for, at den internationale togtrafik fungerer. Som jeg forstår det, er det Sund & Bælt, som også har dialogen med ministeren om de her projekter, som har den øverste kompetence.

John Brædder agter dog at kæmpe imod og undrer sig over beslutningen, for hidtil har man arbejdet med en klap-løsning.

- Man har valgt hele tiden at sige, man kunne finde en teknisk løsning, og det har vi udarbejdet vores kommuneplan efter, hvor vi lægger op til at udvikle vores havn yderligere. Derfor virker det meget mystisk, at man skifter midt i vadestedet og går efter at svejse den fast, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drøftes af byrådet

John Brædder afviser at tale om den kompensation, kommunen tidligere er stillet i udsigt, hvis den accepterer Banedanmarks ønske.

- Så langt er jeg slet ikke kommet i tankerne. Førsteprioritetetn for mig vil være at forsøge at forhindre, det kommer til at ske. Så efter nytår vil jeg kræve et møde med Sund & Bælt for at forklare konsekvenserne og høre, hvordan man pludselig er kommet til den konklusion her. Og der skal selvfølgelig være en drøftelse i byrådet om, hvad vi sætter i gang af aktiviteter for at prøve at få det stoppet, siger han og tilføjer et lille håb:

- Lad os nu se. Det kan også være, de bare vil prøve os af.

  • Når jernbanen skal udbygges med elledninger og ekstra spor til den kommende Femern Bælt-tunnel, skal der også bygges en ny bro parallelt med Frederik IX's Bro over Guldborgsund. Broen bliver otte meter bred og får samme frihøjde som den gamle bro - men ingen klap, melder Sund & Bælt nu. Foto: Banedanmark
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof