Annonce
Guldborgsund

Usikker fremtid for Ardo

Det er gummibælter på ærtehøstere - og andre landbrugskøretøjer - som der skal nye regler for. På billedet ses MF Marcus Knuth (V). Foto: Landbrug & Fødevarer

En dispensation til at bruge landbrugsmaskiner på gummibælter på vejene mellem ærtemarkerne gælder kun for i år, 2018.

Her og nu vides det ikke, om der kommer en ny dispensation for 2019 eller måske en anden form for lovgivning.

Andre løsninger, for eksempel i form af blokvogne, vil være for dyr. Det mener både fabrikken selv og organisationen Landbrug & Fødevarer, som derfor gerne vil have en permanent ordning.

Begge steder siger man også, at uden en løsning kan der ikke høstes ærter i Danmark. Konsekvensen vil være, at fabrikken i Orehoved så må lukke.

I dag bruger fabrikken store ærtehøstere på gummibælter, når ærterne høstes. Maskinerne lejes på Døllefjelde Maskinstation.

- Maskinerne må gerne køre på markerne, men på vejene kræves der dispensation, når de skal køre fra den ene mark til den anden, siger Kathrine Blæsbjerg Sørensen.

Hun er erhvervspolitisk konsulent hos Landbrug & Fødevarer.

På de statslige veje, for eksempel over Farøbroerne, er der ingen problemer. Og i de seneste fire-fem år har der været dispensation til også at køre med disse store køretøjer på de kommunale veje.

Men 2018 er indtil videre det sidste år, hvor Ardo har en dispensation, og fremtiden for fabrikken er som sagt uvis.

Hos Landbrug & Fødevarer ønsker man sig en permanent løsning på dette transportproblem i landbruget.

- Reglerne er stort set de samme, som da de blev indført i 1955. Både produktionen og teknologien, der er kommet siden, har gjort, at de bør opdateres, siger Kathrine Blæsbjerg Sørensen.

Blandt andet mener Landbrug & Fødevarer, at totalvægten på maskinerne skal ændres fra de nuværende 16 tons til 32 tons. Det er det krav, der gælder i de øvrige EU-lande.

- Det kan lyde af meget. Men det er jo tilladt at køre landbrugsmaskiner på blokvogne, og så kommer vægten op på 50-60 tons, siger konsulenten.

Løsningen med at køre maskinerne rundt på blokvogne vil kræve meget logistik. Der må nemlig kun gå tre timer fra høsten til nedfrysningen.

- Det ville betyde, at vi skulle have blokvogne stående klar hele døgnet rundt. Det ville blive alt for dyrt, siger Karsten Malmskov, Ardo.

Han står for koordineringen af ærtehøsten på fabrikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lobbyarbejde

Gennem flere år har Landbrug & Fødevarer forsøgt at få transportreglerne for bæltekøretøjer i landbruget lavet om.

I den forbindelse taler man med mange politikere, og i fredags havde man inviteret kaffeklubben af lokale folketingsmedlemmer til orientering om sagen.

To af de tre politikere, Lennart Damsbo-Andersen (S) og Marcus Knuth (V), besøgte fabrikken i Orehoved for at se på produktionen, Derefter så de på ærtehøstere på gummibælter ved Præstø.

Desuden venter man til efteråret en rapport om, hvor meget forskellige køretøjer trykker på veje.

Denne rapport, som er lavet af forskellige organisationer, er lavet efter forskellige prøver, der er udført på veje ved Døllefjelde.

  • Det er gummibælter på ærtehøstere - og andre landbrugskøretøjer - som der skal nye regler for. På billedet ses MF Marcus Knuth (V). Foto: Landbrug & Fødevarer
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof