Et flertal af folkeskolerne forkorter børns skoledage

Selv om skolereformen, der trådte i kraft for fem år siden, ville sikre skolebørn længere skoledage, går mange skoler i den modsatte retning.

Det skriver Jyllands-Posten.

En rapport fra Undervisningsministeriet viser, at 64 procent af skolerne forkorter skoledage for elever i 1.-3. klasse. I 2010 var det kun tilfældet på 30 procent af skolerne.

I 4.-9. klasse er der 74 procent af skolerne, som gør dagene kortere.

Det kan skolerne gøre ved, at der indsættes to lærere i klassen i nogle af timerne i stedet for en.

Både inden og efter at skolereformen trådte i kraft, har den mødt kritik fra blandt andre forældre for at gøre for stort et indhug i børnenes fritidsliv.

Alligevel mener Claus Hjortdal, der er formand for landets skoleledere, at reformen giver mulighed for at bryde med den sociale arv.

- Det går primært ud over de mest udsatte børn og unge, når man laver en kortere skoledag, fordi de har ikke noget at komme hjem til. Det er ikke typisk dem, der går til sport, spejder og ballet.

- De kommer ofte hjem til et tomt hus eller til forældre, der ikke er nærværende og ikke kan hjælpe og støtte dem i hverdagen, siger han til Ritzau.

Udviklingen kommer dog ikke bag på Claus Hjortdal, der ikke mener, at folkeskolerne tilføres nok pege. Dermed må skolelederne gøre det, de kan for at finde ekstra midler. I dette tilfælde at forkorte skoledagene, pointerer han.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, mener, at udviklingen er meget positiv. Intet tyder ifølge ham på, at de længere skoledage fører til dygtigere elever.

- Den længere skoledag binder mange ressourcer på skolerne, så hellere færre timer og bedre kvalitet i undervisningen, siger han til Jyllands-Posten.

Selv hvis skolerne fik flere penge, ville Anders Bondo Christensen ikke ønske at bevare de længere dage.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil.