cookie-og-privatlivspolitik
Egtvedpigen - hvis klædedragt ses på fotoet - er blandt de mest berømte gravfund i Danmark. Det er tidligere berettet, at hun og Skrydsstruppigen formentlig kom fra udlandet, men to forskere har udført et studie, som viser, at der måske er tale om to danske kvinder. (Arkivfoto).
Egtvedpigen - hvis klædedragt ses på fotoet - er blandt de mest berømte gravfund i Danmark. Det er tidligere berettet, at hun og Skrydsstruppigen formentlig kom fra udlandet, men to forskere har udført et studie, som viser, at der måske er tale om to danske kvinder. (Arkivfoto).
Foto: NF/Ritzau Scanpix

Indland

Forskning sår tvivl om herkomst af Egtvedpigen

Forskere har tidligere sagt, at Egtvedpigen kunne være indvandret fra Tyskland. Nyt studie bestrider det.




13. marts 2019 kl. 20:10

Annonce

Ny dansk forskning viser, at gravfundet Egtvedpigen måske er fra Egtved i Sydjylland.

En påstand, der går stik imod de oplysninger, som et forskerhold fra blandt andet Nationalmuseet og Københavns Universitet for fire år siden kom frem med. Det skriver Politiken.

Dengang konkluderede forskerholdet, at strontiumindholdet i pigens tænder, negle og hår ikke stemte overens med det niveau, der var i den danske natur. Altså måtte hun være kommet andetsteds fra og blot være død i den sydjyske by.

Forskerne fandt det dengang sandsynligt, at Egtvedpigen kom fra den tyske by Schwarzwald, hvor strontiumniveauet passer med niveauerne i pigen.

Det var en spektakulær opdagelse, fordi det viste, at bronzealderen var mere dynamisk, end man først havde troet, og at Sydvesttyskland og Jylland var knyttet sammen med handelsforbindelser og familiære forhold trods stor afstand.

Men sådan behøver det ikke at have været, mener forskerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

De har studeret 20 prøver af grund- og overfladevand i småsøer og lignende i Midt- og Vestjylland. I 17 af dem stemte niveauerne overens med dem i Schwarzwald.

- Så Egtvedpigen behøvede ikke at gå hele vejen til Sydtyskland for at opnå den strontiumsignatur, hun bar rundt på. Hun kunne blot gå ud i sin "baghave", siger lektor emeritus Erik Thomsen fra Aarhus Universitet til Politiken.

Strontium er et grundstof, der findes i jorden, søer, bække og åer. Da det binder sig til kalk, er det også at finde i vores mad og vand.

Prøverne er taget inden for en radius af ti kilometer fra Egtvedpigens gravhøj.

Grunden til, at det forrige forskerhold ikke fandt frem til de samme oplysninger, er ifølge isotopgeokemiker Rasmus Andreasen, at de ikke tog højde for landbrugets påvirkning.

- De har ikke taget højde for landbrugskalken. De har ikke vidst, hvor stor en betydning det har haft på de kalkfattige jorde i Midt- og Vestjylland. Uden den naturlige kalk bliver påvirkningen fra landbruget meget voldsom.

- I de uberørte prøver er koncentrationen stor nok til at efterlade en signatur i tænder og hår, siger han.

Studiet er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Advances. De nye data får ikke forskerne bag det tidligere studie af Egtvedpigens oprindelse til at tvivle på deres eget arbejde.

Ifølge Karin Margarita Frei, der var en af forskerne, burde man også have kigget på blandt andet planter i det nye studie. Hun er heller ikke enig i forskerkollegernes tolkning af data.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

pengespilde på torvet 25. marts 2019 kl. 08.16

AF: JOHN WENNERWALD

Nødråb fra frontpersonalet 25. marts 2019 kl. 06.07

AF: ALICE MARGRETHE SELDAL

Guldborgsundlisten og… 22. marts 2019 kl. 11.26

AF: ERIK PFEIFFER DAMGAARD

Ligegyldig vejudvidelse 21. marts 2019 kl. 11.44

Annonce