Annonce
Indland

Landmænd skruer ned for antibiotika men når ikke i mål

Landmændene har været i stand til at begrænse forbruget af antibiotika til svin med 13 procent. Målet i handlingsplanen var 15 procent. Alligevel kvitterer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for indsatsen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens landmænd skruer ned for antibiotika i svinestalde, vækker brug af zink bekymring hos Greenpeace.

Det er lykkedes landets svineproducenter at begrænse brugen af antibiotika til svin med 13 procent over de seneste fem år.

Det skriver DR Nyheder på baggrund af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Men det er for tidligt at lade champagnepropperne springe blandt landmændene.

Landbruget når nemlig ikke målsætningen om at reducere brugen af antibiotika med 15 procent.

- Det her er ikke kommet af sig selv. Jeg synes, det er en imponerende resultat.

- Men resistente bakterier er en alvorlig udfordring, og derfor skal vi nå de mål, vi har sat os. Der er vi ikke helt endnu, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.

I 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget en handlingsplan med et mål om en reduktion på 15 procent inden udgangen af 2018 i forhold til forbruget i 2014.

Problemet med brugen af antibiotika er, at det kan skabe resistens hos mennesker og dyr.

Man har eksempelvis set en stigning i antallet af mennesker, der smittes med MRSA-bakterien fra husdyr.

Det er en multiresistent bakterie, som er svær at behandle med gængse former for antibiotika.

I organisationen Greenpeace Danmark kvitterer landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth for, at landmændene er nået et langt stykke ad vejen.

- Det er flot, at man har reduceret med 13 procent. Men vi skal huske, at der stadig bruges over 70.000 kilo antibiotika til danske svin. Langt mere end til mennesker, siger han.

- Derudover kompenserer man ved at bruge zink i stedet for antibiotika. Det har lidt den samme virkning - nemlig at stabilisere grisenes maver.

Problemet er ifølge Kristian Sloth, at zink også kan skabe resistensproblemer og desuden udgør et miljøproblem, fordi det udledes til miljøet via gyllen.

Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge og dr.med., er specialist i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet (SDU). Målet om en reduktion på 15 procent er kun et delmål, siger han.

- På langt sigt skal vi reducere forbruget med 90 procent. Det skal kompenseres med bedre dyrehåndtering, bedre foder, og så videre, siger professoren.

Miljøministeren siger, at han nu vil afvente anbefalinger fra det nye Veterinærmedicinske Råd.

- Dem får vi til sommer, og så vil jeg tage en drøftelse med Folketingets partier om, hvordan vi tilrettelægger indsatsen fremadrettet, siger han.

Sektordirektør Christian Fink Hansen fra videnscentret Seges siger i en pressemeddelelse, at danske landmænd kan være stolte af indsatsen for at begrænse brug af antibiotika.

Han oplyser, at den næste store opgave for svineproducenterne bliver at udfase zink. Det skal ske senest juni 2022.

  • Dyr får mindre antibiotika: Fald i forbrug til svin
    Landmændene har været i stand til at begrænse forbruget af antibiotika til svin med 13 procent. Målet i handlingsplanen var 15 procent. Alligevel kvitterer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for indsatsen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet