Nyankomne elever sendes i klasser uden sprogundervisning

Over halvdelen af de danske kommuner vælger at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige skoleklasser frem for i en modtageklasse specielt egnet til tosprogede elever.

Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den bygger på spørgeskemaer, som 96 ud af de i alt 98 kommuner har besvaret.

Kommunerne er ifølge loven forpligtet til at give basal sprogundervisning til elever, der har behov for det, og som begynder direkte i en almindelig klasse.

Men det kniber for flere kommuner, fortæller Line Ørting-Vester, der er konsulent ved EVA.

- Vores undersøgelse viser, at der ved direkte indskrivning er stor risiko for, at nyankomne elever kommer til at deltage i undervisningen uden at modtage den sprogstøtte, de har brug for.

- Det kan medføre, at der sidder nogle elever med begrænsede muligheder for at deltage. Og de får derfor heller ikke det optimale ud af undervisningen, siger hun.

Nyankomne elever defineres i rapporten som tosprogede børn og unge i alderen 5 til 18 år, der ikke har de sproglige forudsætninger for at indgå i almindelig undervisning i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening er bekymret for, om alle kommuner giver de nyankomne børn den sproglige støtte, de har ret til.

- Selvfølgelig er det godt at være sammen med danske klassekammerater og lære et dagligdags-dansk, men for at få det faglige sprog skal der mere hjælp til.

- Jeg er meget betænkelig ved, om kommunerne sikrer den sprogstøtte, som tosprogede elever har brug for ved direkte indskrivning, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

33 procent af kommunerne svarer i undersøgelsen, at de oplever det som en udfordring, at der ikke er nok klarhed om lovgivningen for at indskrive nyankomne elever i almindelige klasser.

Netop derfor mener Dorte Lange, at næste skridt er, at loven gøres tydeligere på området, så ingen er i tvivl.