Annonce
Indland

Overlæge: Imponerende mange danskere kan førstehjælp

Virksomheder går også op i at lære deres ansatte at yde førstehjælp. 45 procent af de adspurgte i undersøgelsen forklarer, at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 procent har lært at bruge en hjertestarter gennem arbejdspladsen. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Flere personer er rustet til at yde førstehjælp og redde et andet menneskes liv. Det viser en ny undersøgelse.

Danskerne ved, hvad de skal gøre, hvis en person falder om på gaden og har brug for akut hjælp.

Faktisk er det fire ud af fem danskere over 18 år, der har været på et førstehjælpskursus, hvor de har lært at yde såkaldt hjertelunge-redning.

Det viser nye tal i en undersøgelse foretaget af Region Hovedstadens Akutberedskab.

At så mange danskere har fået et kursus i førstehjælp, begejstrer Jens Flensted, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet.

- Det er meget glædeligt, og det er faktisk et imponerende højt tal.

- Det placerer os jo klart i front af nationer, hvor befolkningen virkelig har interesse for det område og gør noget ved det, siger Jens Flensted.

De fleste danskere har modtaget undervisning i førstehjælp gennem deres arbejde, via fritidsaktiviteter, på kursus eller uddannelse.

For 24 procent af de adspurgte er det sket inden for de seneste to år.

Og det gør en stor forskel, at befolkningen har kompetencerne til at hjælpe, lyder det fra formanden.

Det kan nemlig være en chokerende og voldsom oplevelse at se en person, der får et hjertestop.

Men folk, der har modtaget undervisning, går måske ikke i stå i en livstruende situation, hvis de har en idé om, hvad de skal gøre.

- Det gør det nemmere for folk at overvinde grænserne for at træde til, fordi de har fået noget træning på et førstehjælpskursus, siger Jens Flensted.

Undersøgelsen viser også, at knap halvdelen af danskerne kan finde ud af at bruge en hjertestarter.

Det har desuden siden 2006 været obligatorisk at tage et kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort - hvilket har gjort, at 40 procent af de unge mellem 18 og 29 år har lært førstehjælp, mens de har taget kørekort.

Men selv om man ikke ved hvad man skal gøre, hvis en person falder om, så skal man ikke være bange for at hjælpe.

- Man kan ikke gøre noget forkert.

- Det er jo en forfærdelig situation, så al hjælp er rigtig god hjælp. Man skal endelig ikke holde sig tilbage, lyder det i en opfordring fra Jens Flensted

  • Hjertestarter
    Virksomheder går også op i at lære deres ansatte at yde førstehjælp. 45 procent af de adspurgte i undersøgelsen forklarer, at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 procent har lært at bruge en hjertestarter gennem arbejdspladsen. (Arkivfoto) Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet