Rapport: Elever er ikke blevet dygtigere af folkeskolereform

I 2014 blev der gennemført en skolereform, som med blandt andet flere timer i dansk og matematik skulle gøre eleverne dygtigere.

Det er der dog ingen tegn på, at de er blevet. Det konkluderer den sidste evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.

- Vi kan ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre.

- Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten, til Politiken.

Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.

Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.

Aftalen om folkeskolereformen blev indgået i 2013 af den daværende regering - Socialdemokratiet, SF og De Radikale - samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Med til at stemme for reformen var den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for reformen.

Over for Jyllands-Posten kalder hun det dog "en kæmpe katastrofe", at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.

- Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning, siger hun til Jyllands-Posten.

En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.

Hos SF, der som regeringsparti i 2013 var med til at stemme for reformen, mener man dog, at reformen allerede har vist, at den ikke fungerer.

- Nu må det stå tindrende klart selv for dem, der indædt forsvarer de lange skoledage. Det handler om kvalitet af undervisning - ikke om at holde børnene så længe i skole, at de bliver udmattede.

- Der er i stedet brug for mere tid til forberedelse og flere uddannende, siger Jacob Mark, der er gruppeformand og undervisningsordfører hos SF.

Skoleordfører for De Radikale Marianne Jelved mener ikke, at reformen skal droppes, selv om resultaterne af den "nærmest er en skandale".

- Så skal der jo noget andet i stedet for. Vi slipper ikke for at tage stilling til problemet, og hvordan vi håndterer det.

- Hovedproblemet er, at lærerne ikke bliver inddraget i planlægningen af deres arbejde i skolen, og så kan man heller ikke få et ordentligt arbejde ud af det. Det kræver flere lærere, siger hun.

Venstre fortryder ikke, at partiet gik med i aftalen om folkeskolereformen trods de hidtidige resultater. Folkeskolen skal dog have mere ro og frihed, lyder det fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

- Vi har et ønske om, at der bliver lavet yderligere justeringer, så man får mere frihed på den enkelte skole og sikrer, at lærere, ledelse, forældre og elever bliver inddraget mere i at skabe en stærk skole, siger hun.

Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.

I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2300 pædagoger og 1500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.