Annonce
Indland

Strid om prostitution havner på rundbordsmøde hos minister

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) holder onsdag møde med blandt andre Danske Regioner, Kvinderådet, Sexbranchen Danmark og Gadejuristen om hjælp til prostituerede. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vigtige interessenter vil mangle på møde om prostitution hos socialminister Astrid Krag, mener gadejurist.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skal onsdag mødes med relevante aktører til et rundbordsmøde om hjælp til prostituerede.

Debatten om prostitution har den seneste tid været glohed, siden at regeringen nedlagde en arbejdsgruppe, der siden januar har set på, hvordan prostitueredes vilkår kan forbedres.

Ifølge ministeren er der ikke udsigt til at genoptage arbejdsgruppen. I stedet vil hun bruge mødet til at blive klogere på problemer og løsninger på området.

- Når vi kigger på velfærdssamfund, så er der grupper af mennesker, vi ikke hjælper godt nok, og som falder gennem alle huller i systemet, og den gruppe er de prostituerede.

- De rettigheder de prostituerede har på papiret, har de ikke i virkeligheden, siger Astrid Krag.

Den nu nedlagte arbejdsgruppe havde blandt andet til opgave at klarlægge muligheder for at sikre prostitueredes ret til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

Men ministeren vil i stedet have fokus på at hjælpe prostituerede ud af branchen med såkaldte exitpakker.

- Exitpakkerne skal hjælpe folk i prostitution med at komme på fode i livet uden for prostitution, men også hjælpe folk i prostitution til bedre adgang til misbrugsbehandling og retten til at se en læge, siger Astrid Krag.

Til onsdagens rundbordssamtale vil Danske Regioner, Kvinderådet og Gadejuristen blandt andre være til stede. Også en repræsentant for de prostituerede - Sofie Brandvarm fra organisationen Sexbranchen Danmark - vil deltage. Hun ærgrer sig over mødets setup.

- Jeg har svært ved at se, at mødet skal føre til noget godt for sexarbejdere, fordi agendaen er at få sexarbejdere ud af branchen.

- Jeg har stort netværk i branchen, og jeg kender meget få sexarbejdere, der ønsker at forlade branchen. På den måde kommer vi til at blive talt over hovedet. De (regeringen, red.) vil redde os, men hvad er det de vil redde os fra? Det er jo et selvvalg, siger Sofie Brandvarm.

Ifølge juristen Maja Løvbjerg Hansen, som deltager for Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere, er det bekymrende, at Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) ikke deltager.

- Vi kan godt forstå, at en ny minister gerne vil sætte sit præg, men vi stiller os virkelig undrende over for, at sexarbejderne selv ikke er inddraget via SIO, der har organiseret sexarbejdere i snart 15 år.

- Generelt er det Gadejuristens holdning, at når man skal tale om en gruppe mennesker, skal man også tale med dem. Samtidig skal vi også have de videnstunge organisationer som Amnesty, seksualpolitisk forum og Sex & Samfund på banen, siger Maja Løvbjerg Hansen.

Regeringen indgik for nylig en aftale om exitpakker på 55 millioner kroner til prostituerede.

  • Åbent samråd om ansættelse af ny kommunikationschef
    Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) holder onsdag møde med blandt andre Danske Regioner, Kvinderådet, Sexbranchen Danmark og Gadejuristen om hjælp til prostituerede. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo