Titusindvis af behandlinger er udskudt som følge af sygeplejerskernes strejke over lav løn.
Flere af landets sygeplejersker har nu strejket i cirka halvanden måneds tid, og det sætter sine spor på hospitalerne landet over.
48.307 behandlinger eller aktiviteter for patienter er således blevet udskudt, siden strejken blev indledt 19. juni af Dansk Sygeplejeråd (DSR).
Det viser tal fra de fem regioner, som er offentliggjort onsdag.
I hvert fald omkring 7000 af dem er kirurgiske behandlinger, mens mange flere er ambulante. Ambulante behandlinger er dem, hvor patienten ikke er indlagt.
Mange kirurgiske behandlinger sker imidlertid ambulant, og derfor vil der være et vist overlap.
Med til udskydelserne hører, at 19.458 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.
Ifølge sundhedsprofessor Jakob Kjellberg er der normalt i gennemsnit knap 300.000 ambulante kontakter i sundhedsvæsenet om ugen.
Strejken begyndte 19. juni. Den har således varet i seks uger og i de seks uger har DSR varslet udvidelser. I øjeblikket strejker omkring 5000 sygeplejersker. Det svarer til, at omkring hver tiende sygeplejerske er i strejke.
Siden strejkens start har DSR over fire gange således varslet udvidelser, som betyder, at flere sygeplejersker udtages til at strejke.
Tælles de fire udvidelser sammen, er yderligere 1458 sygeplejersker udtaget til at skulle strejke fra engang i løbet af august.
Årsagen til sygeplejerskernes strejke er utilfredshed med de lønstigninger, som sygeplejerskerne var stillet i udsigt for de kommende år.
Et stort ønske fra sygeplejerskerne er at sløjfe tjenestemandsreformen fra 1969. Ifølge dem er den skyld i et lønefterslæb.
Reformen placerede 40 forskellige faggrupper på forskellige løntrin. Særligt kvindedominerede fag som eksempelvis sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter ligger på de nederste løntrin.