Annonce
Indland

Undersøgelse: Nitrat i drikkevandet øger risikoen for kræft

Nitratindtag gennem drikkevand forhøjer risikoen for kræft i tyktarm og endetarm ifølge en ny undersøgelse. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

En gruppe forskere har fulgt 2,7 millioner og sammenholdt indtag af nitrat via drikkevand med kræfthyppighed.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det skriver Information.

Konklusionen kommer fra en omfattende dansk undersøgelse, som offentliggøres tirsdag i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Forskerne har i alt fulgt 2,7 millioner danskere over 35 år i perioden 1978-2011. De har så sammenholdt deres nitratindtag via drikkevand med deres kræfthyppighed.

I undersøgelsen konkluderes det, at risikoen for tyktarms- og endetarmskræft på cirka fem procent øges med 15 procent. Det vil sige til 5,75 procent.

Og altså kun for den gruppe i den undersøgte befolkning, der har været mest udsat for nitrat.

- Hvert år får cirka 5000 danskere tyk- eller endetarmskræft, som kan skyldes mange årsager.

- Vores studie viser, at nitrat i drikkevandet kan være en af dem, siger ph.d. Jörg Schullehner, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen, til Information.

Undersøgelsen er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, skriver Information.

Ifølge forskerne viser resultaterne, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes.

Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande.

Derudover skal der fortsat være fokus på at beskytte grundvandet mod nitratnedsivning.

Nitrat i grundvandet og drikkevandet stammer primært fra landbrugets kvælstofgødskning af jorden.

Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og medforfatter til undersøgelsen, understreger, at der ikke er grund til at stoppe med at drikke vand fra hanen. Men professoren påpeger:

- Vi skal passe på vores vand. Vi skal sørge for, at vi holder den høje kvalitet. Vi har en hel unik ressource i Danmark i forhold til andre lande.

- Vi er et af de eneste lande, som kan forsyne vores befolkning med grundvand, som har en meget høj kvalitet i forvejen. Vi vil gerne have, at vi beskytter det bedre, siger han til Ritzau.

  • S kalder på svar i sag om mindsket kontrol af drikkevand
    Nitratindtag gennem drikkevand forhøjer risikoen for kræft i tyktarm og endetarm ifølge en ny undersøgelse. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Annonce
Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof