Mesterværk med en skaber

Der findes mange måder at skade en film kommercielt. At kalde den "Værk uden skaber", direkte oversat fra den tyske originaltitel "Werk ohne Autor", vil sikkert ikke få den brede befolkning til at bestorme biograferne.

Når man samtidig erfarer, at Florian Henckel von Donnersmarcks film er tre timer og otte minutter lang, at den handler om tre generationers tysk historie fortalt gennem en kunstners skaberproces, ja så vil mange droppe den. Og det er en skam.

For "Værk uden skaber" er i min optik en af de smukkeste og vigtigste film i mange år. Ikke ét minut for lang, og en vigtig brik i efterkrigstidens tyske selvforståelse og heling af de sår, som først 12 år med Det Tredje Rige og herefter over 40 år med opdelingen af Tyskland i DDR og Vesttyskland har kaldt på.

Måske hjælper det på interessen for "Værk uden skaber", at det er den samme filmskaber, der stod bag "De andres liv" i 2006. En film som stort set rev samtlige filmpriser ned af hylderne dengang, og som også handlede om forholdet mellem Øst- og Vesttyskland. Jeg håber det, for "Værk uden skaber" er et must.

Filmen tager sit udgangspunkt i Dresden i 1937 ved den store udstilling af "degenereret kunst", som nazisterne kaldte den moderne kunst, som de dybest set ikke forstod.

Her er den lille Kurt på besøg sammen med sin tante Elisabeth, som holder af moderne kunst, og som blandt andet ganske nøgen spiller klaver i hjemmet. "Se ikke væk, Kurt", lyder tante Elisabeths formaning til sin lille nevø, og det husker han senere i sit liv, hvor han bliver en stor kunstner i Düsseldorf. Fordi han finder ind til sin egen måde at skabe kunstværker på - nemlig ved ikke at se væk, men ved at konfrontere fortiden i sine billeder.

Elisabeth når aldrig så langt, for hendes kærlighed til kunsten, og hendes deraf aparte opførsel, tolereres naturligvis ikke i Det Tredje Rige. Hun bliver først steriliseret og herefter henrettet i gaskammer i en koncentrationslejr. Hendes bøddel er den gynækologiske professor Seeband, som stiller sine evner til rådighed for det tyske racerenhedsprogram.

Skæbnen vil, at Kurt senere forelsker sig i professorens datter, som også hedder Elisabeth. Trekantsdramaet er "perfekt" med ydmygelser, frustrationer, tvivl og hævn som en del af ingredienserne.

Florian Henckel von Donnersmarck er selv en stor kunstner (rent fysisk er han to meter og tre centimeter høj) og en filmskaber fra allerøverste hylde. Det viste han med "De andres liv", og det viser han igen med "Værk uden skaber". Han stammer fra en af Tysklands ældste familier, har studeret ved universitetet i Oxford og taler fem sprog.

Han evner som få at fortælle vigtige historier med en kombination af alvor og afvæbnende ironi, som gør, at man konstant er medlevende i hans film.

"Værk uden skaber" er en væg-til-væg film med umådeligt store ambitioner. Som behandler store og ofte svære emner. Men som gør det på en måde, som engagerer. Filmen bygger delvist på den tyske kunstner Gerhard Richters historie.

Han har været fremme i medierne for at fortælle, at von Donnermarcks film ikke er 100 procent akkurat, som han selv har oplevet det. Men det har heller ikke været von Donnarmarcks mening. "Så kunne jeg jo have lavet en dokumentarfilm. Jeg har tværtimod fortalt hans historie ud fra, hvad jeg finder væsentligt", svarer filminstruktøren.

"Værk uden skaber" er væsentlig. Filmen står for mig som et fornemt kunstværk i sig selv. Et mesterværk med en skaber. Han hedder Florian Henckel von Donnersmarck!

Folketidende giver filmen seks ud af seks stjerner.