mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Lars Korsholm Hansen fra Egedesgård ved Lyderslev på Stevns har oplevet store variationer i udbytterne i den tørre 2018-høst.

3

Billeder

Lars Korsholm Hansen fra Egedesgård ved Lyderslev på Stevns har oplevet store variationer i udbytterne i den tørre 2018-høst.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Fra den ene yderlighed til den anden

På Stevns er udbytterne ikke så katastrofale, som man kunne frygte i det historisk tørre 2018. I hvert fald ikke hos de to landmænd, Landbrugsnyt har talt med. Men udbytterne varierer meget alt efter afgrøde og den enkelte mark.




10. august 2018 kl. 14:23 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA

Høsten er i hus for de flestes vedkommende, og det er tid til at gøre op, hvordan høstresultatet for det ekstremt tørre 2018 ser ud. Landbrugsnyt har talt med to landmænd på Stevns om årets høst, og det generelle billede er store udbyttesving alt efter, hvordan den enkelte afgrøde har klaret tørken.

Lars Korsholm Hansen driver Egedesgård ved Lyderslev på Stevns. Markerne ligger omtrent 8 km fra kysten fordelt med140 ha. med græsfrø og 300 ha. med korn. Jordtypen er JB-7. Han blev færdig med at høste 4. august, og hans regnmåler på taget siger, at der er faldet 55 mm regn siden 1. april.

Lars Korsholm Hansens vurdering af udbytterne bygger på rumfanget i siloerne, men han plejer at ramme ret præcist.

Udbyttet i vinterhvede er i år på 90-95 procent med en høst på 9,3 ton vinterhvede pr. ha. mod normalt 10 ton og et halmudbytte på 70 procent.

- Når man kommer tæt på kysten, bliver udbytterne bedre. Teorien er, at der er lidt mindre fordampning her, og vejret er lidt koldere. Hvis du tager 10 km længere ind i landet, høster de dårligere. Vi får nogle gange lidt havgus ind over markerne, men nogle gange stopper det nede ved Lyderslev, forklarer han.


Vårbyg-udbyttet ligger på 75-80 procent med en høst på 5,8 ton vårbyg pr. ha.

Han bemærker dog, at i den del af vårbyg-marken, der ligger længst inde i landet, har udbyttet kun været 4 ton pr. ha. En nedgang på 35 procent.

- Vårbyggen blev sået sent, og markerne ligger længst væk fra kysten. Sammenholdt med tørken betyder det, at sæsonen har været kort, så vårbyggen har ikke haft så lang tid at vokse i. Var det sået fem dage før, havde jeg fået et bedre resultat. Så kunne jeg have landet på 6 ton pr. ha. i snit. Så det handler også meget om det håndværksmæssige, når vi ser på udbytterne, forklarer Lars Korsholm Hansen.

Han ved endnu ikke, hvordan kvaliteten af maltbyggen af Irina-sorten er, men da han tager en håndfuld maltbyg i hånden, ser de umiddelbart fine ud. Problemerne med afskallede kerner, som vi så sidste år, lader ikke til at være et problem i år.

- Jeg regner med, at prisstigningerne på maltbyg kan opveje udbyttetabet. Jeg har solgt 500 ton maltbyg, men jeg har 1.200 ton i laden. Jeg har heller ingen halmkontrakter. Jeg venter på nogen, der har lyst til at købe det. På halmbørsen er der ikke mange købere endnu, siger Lars Korsholm Hansen.

Af havre har han høstet 5,4 ton pr. ha., hvilket er et udbytte på cirka 80 procent. 


Til gengæld er udlægget af næste års engrapgræs slået helt fejl. Det skulle først høstes næste år, men det er helt svitset af den varme sol. Og generelt er der stor variation i udbytterne blandt de forskelle frøgræs-typer.

Rødsvingel-udbyttet var på 80 procent i sorten Capriccio, mens der var normaludbytte for strandsvingel i sorten Kora. Hvidkløver-sorten Rivendel gav et udbytte på normalt til over normalt niveau.

- Der er nogle, der vækstregulerer strand- og rødsvingel for meget, og jeg tror, at kombinationen af for meget vækstregulering og tørken koster udbytte. Det stresser planten at blive vækstreguleret, samtidig med at tørken også har stresset planten, siger Lars Korsholm Hansen, der har nøjedes med halv vækstregulering.

- Hvis du har styr på fagligheden, bliver du mindre ramt i sådan en sæson. Og hvis du ikke sår til tiden, tager du hurtigt 20 procent af udbyttet. Her på bedriften har vi været udfordret på såtiden i noget af vårsæden, siger han.

- I Engrapgræs har vi et udbytte på 50 procent med sorten Greenplay, mens vi har et udbytte på 75-80 procent med sorten Geronimo. Der er en tendens til, at engrapgræsset har svært ved at klare det tørre vejr, det skulle ellers være en robust afgrøde, konstaterer Lars Korsholm Hansen.


Landmand Christian Petersen, som driver Elmely nordøst for Rødvig på Stevns, oplever også et utroligt udsving i afgrødeudbytterne. Markerne er meget kystnære, ned til kun 400 meter fra kysten og med jordtyperne JB6-JB7.

- Det, at vi bor 400 meter fra Stevns Klint, betød, at vi i maj havde 20-21 grader, mens man i Rønnede havde 27 grader. Vi blev forskånet for heden i maj. Samtidig får vi lidt havgus og har mere fugt i luften. En nabo sagde, vi har fået 60 mm vand, siden vi begyndte at så. Det giver så også noget bøvl i den anden ende. Vi er også plaget af gusen, der gør, at vi nogle gange må pakke sammen, og vi har højere vandindhold i kornet. I år 15 procent vandindhold i hveden. Vi har også varmere efterår på grund af det opvarmede vand, så vi skal passe på med at så for tidligt, fortæller Christian Petersen.

Han har høstet 10 ton hvede pr. ha. mod normalt 10,5 ton. Af vårbyg er der høstet 5,5 ton mod normalt 7,8 ton pr. ha.

Spinathøsten er særlig slem med et udbytte på kun 50 procent.

- Frøene er der, jeg kan bare ikke samle dem op, men sådan er gamet, når du dyrker spinat. Udbytterne svinger utroligt meget. Hvis du ikke kan acceptere det, skal du ikke dyrke spinatfrø, siger Christian Petersen.


Rapshøsten har til gengæld været rigtig god i år med 5 ,2 ton høstet korrigeret for olieindhold mod normalt et snit på 4 ton.

- Jeg har ikke sprøjtet rapsen i foråret mod noget som helst, vi plejer som regel ikke at have så højt et svampetryk eller skadedyr, når vinden er i øst, siger Christian Petersen.

Ligesom Lars Korsholm Hansen oplever Christian Petersen også stor variation i udbyttet af frøgræs.

Engrapgræs-udbyttet ligger på omkring 50 procent i en førsteårsmark, mens strandsvingel ligger hele 150 procent over normalen. Strandsvingel-sorten er Kora.

- Høsten er fra den ene yderlighed til den anden. Jeg tror, vi havner på et fornuftigt gennemsnit med indtjeningen samlet set. Vi har sprøjtet mod mange lus, men sparet på svampebekæmpelsen. Alt i alt har vi vel sprøjtet en tredjedel af, hvad vi plejer, og vi kommer også til at spare på korntørringen. Nu, hvor vi er tidligt færdige med høsten, har vi bedre tid til at få spredt kalk og klargøre markene til næste sæson, forklarer Christian Petersen.


Første gang med tørt korn

Lars Korsholm Hansen oplever også store besparelser på korntørringen. Han vurderer også at have halvt forbrug på diesel, reservedele og elektricitet.

- Jeg har aldrig før prøvet at høste tørt korn her i området, men i år er vandindholdet kun på 12 procent. Vi plejer ellers at køre med kornblæseren fra høst til december, siger Lars Korsholm Hansen, som derfor regner med, at det sammen med en bedre pris opvejer udbyttetabene og giver et plus på bundlinjen.

Høsten plejer normalt at være i hus omkring 20. august, så med den tidlige høst tager han nu på en uges ferie med børnene, mens han venter på regn for at kunne pløje og så.

- Jeg kan ikke pløje lige nu. Det vil slide plovskærene op på ingen tid med den tørre jord. I mellemtiden må vi løsne jorden med en grubber.

Og ellers er det bare at vente på regnen. Fristen for at etablere efterafgrøder er udskudt til 3. september.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce