Annonce
Landbrug

Spildevand påvirker vandkvaliteten

Erik Hansen Blegmand fra erhvervspolitisk afdeling i Gefion præsenterede en undersøgelse af spildevandspåvirkningen i Tude Å på generalforsamlingen i Øvre Suså Vandløbslaug. Foto: Denny Michael Jakobsen

Spildevand påvirker koncentrationen af kvælstof og fosfor i Tude Å, viser en undersøgelse fra Gefion, som håber, at spildevandsudledninger i vandløb fremover bliver taget mere seriøst.

En teori om, at langt mere af den kvælstof og fosfor, der findes i vandløb og søer kommer fra spildevand og rensningsanlæg har fået Gefion til at undersøge koncentrationen af kvælstof i Tude Å, Forlev Rende og Frølunde Fed i Slagelse Kommune.

På årets generalforsamling i Øvre Suså Vandløbslaug fortalte Erik Hansen Blegmand fra erhvervspolitisk afdeling hos Landboforeningen Gefion, at undersøgelsen blev gennemført 2. juli 2018.

- Vi brugte tørken til at måle på, hvad der kom fra byerne af spildevand, da der ikke kom noget afvanding fra landbruget i den periode. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men et øjebliksbillede af situationen, sagde han.

Ved målingen er der taget prøver af bakterier, ilt og næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Tude Å modtager spildevand og urenset overfladevand via Jernbjerg Å/Skidenrenden.

- Undersøgelsen viser, at spildevandet fra rensningsanlægget i Slagelse øger kvælstofkoncentrationen i Tude Å med 57 procent og fosforkoncentrationen med 223 procent. Spildevand fra sommerhusområdet Frølunde Fed øger kvælstofkoncentrationen i Forlev Rende med cirka 50 procent. Fosfor-koncentrationerne i sommerhusområdet og i Forlev Rende er meget høje, helt op til en faktor 8 højere sammenlignet med vandføringsvægtede årsmiddelkoncentrationer i typiske sjællandske vandløb. Fosfor-koncentrationerne i Forlev Rende er sandsynligvis så høje, fordi Forlev endnu ikke er kloakeret, forklarede Erik Hansen Blegmand.

- Men der er ingen tvivl om, at de høje koncentrationer forringer vandkvaliteten og den økologiske tilstand, og det kan ikke have kommet fra landbruget, da det ikke udledte noget under tørken. Spildevandet fra sommerhuse og byen er direkte årsag til manglende målopfylde for smådyr i de målte vandløb, og årsagen hertil er organisk stof fra spildevandet, sagde Erik Hansen Blegmand.

Danmarks Sportsfiskerforbund har også foretaget iltmålinger, der viser, at der i 2018 var iltmangel for fiskene, som kan skyldes det høje organiske indhold i spildevandet.

- Hvis der var kommet vand fra landmændenes dræn, ville det fortynde byernes forurening og medvirke til en bedre vandkvalitet i vandløbene, konkluderede Erik Hansen Blegmand, som mener at rensningsanlæggene bør ses lidt mere efter i sømmene, da der sker 18.000 overløb af spildevand om året i Danmark.

I 2016 var der ifølge Erik Hansen Blegmand 32 overtrædelser af udledningstilladelsen i Region Sjælland af de kommuner, der har indberettet tallene. Kalundborg Kommune har fx slet ikke indberettet tal for spildevandsoverløb.

Den politiske vej

Gefion har fremlagt deres undersøgelse under et foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, som ifølge Erik Hansen Blegmand var lydhøre og bad miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen komme med en udtalelse, som Gefion dog blev slemt skuffet over.

Ministeren mener ikke, at spildevand bliver nedvurderet i forhold til vandplanerne og mener i øvrigt, at modelberegningerne er gode nok, og at forsyningsselskaberne har få overtrædelser, og at Miljøstyrelsen følger op på, hvis der sker overtrædelser, hvilket Erik Hansen Blegmand dog er lodret uenig i.

- Vi diskuterer lige nu ministersvaret med udvalgte MF'ere, og så vil vi følge op på overløb med de enkelte kommuner, sluttede Erik Hansen Blegmand.

  • Erik Hansen Blegmand fra erhvervspolitisk afdeling i Gefion præsenterede en undersøgelse af spildevandspåvirkningen i Tude Å på generalforsamlingen i Øvre Suså Vandløbslaug. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo