cookie-og-privatlivspolitik
Sukkerroerne blev nøje studeret på Roedagen 2019, hvor der var nyt om sorter, plantebeskyttelse maskiner og dyrkningsmetoder.

8

Billeder

Sukkerroerne blev nøje studeret på Roedagen 2019, hvor der var nyt om sorter, plantebeskyttelse maskiner og dyrkningsmetoder.
Foto: Anders Knudsen

Landbrugsnyt

Vellykket Roedag med fokus på bæredygtig dyrkning

Roedagen 2019 bød på godt vejr, og mange roedyrkere kiggede derfor forbi for at høre seneste nyt om roedyrkning.




17. juni 2019 kl. 08:25 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Flere hundrede roedyrkere fra Sjælland og Lolland-Falster troppede op til årets Roedag på Sofiehøj Forsøgscenter ved Holeby 13. juni.

Vejret indbød da også til en tur i marken med høj sol, og den friske vind, som strøg hen over marken, gjorde det tåleligt at bevæge sig rundt i solen på den to og en halv time lange rundtur til 10 forskellige poster. Flere havde været så fornuftige at iføre sig gummistøvler, da den foregående dags kraftige regnvejr havde efterladt en mudret roemark.

Det er Nordic Beet Research (NBR), Nordic Sugar og VKST, som står bag Roedagen, og busser stod klar på Sofiehøj til at fragte de mange landmænd ud i forsøgsmarken.

Her stod konsulenter klar sammen med 22 forskellige frø-, plantebeskyttelses-, gødnings- og maskinfirmaer til at fortælle nyt om sorter, maskiner, gødskningsstrategier, skadedyr, ukrudtsbekæmpelse, effekt af bejdsemiddel og sprøjteteknik.

Årets Roedag havde også et særligt fokus på bæredygtig dyrkning af sukkerroer, da de nuværende godkendte midler til plantebeskyttelse risikerer at blive forbudt i fremtiden. Foreløbig har Miljøstyrelsen dog givet dispensation til, at sukkerroefrø må bejdses med neonikotinoider, der er udskældt for at slå bier ihjel.


Forsøg med båndsprøjtning

Roedyrkerne kunne i forsøgsmarken blandt andet se nærmere på forsøg med at reducere brugen af ukrudtsmidler ved båndsprøjtning, hvor herbiciderne kun sprøjtes i den række, hvor sukkerroerne er sået i modsætning til bredsprøjtning, hvor der sprøjtes over hele marken.

Mette Sønderskov, akademisk medarbejder fra Aarhus Universitets afdeling i Flakkebjerg, fortalte om et EU-projekt om ukrudtsbekæmpelse, hun deltager i, hvis formål er at reducere afhængigheden af herbicider.

- Der er mange forskellige grunde til at reducere brugen af herbicider. Der er alle de miljømæssige, som vi hører om hele tiden, men der er også set fra jeres synspunkt den grund, at der er flere produkter, der forsvinder og flere aktivstoffer, der bliver forbudt. I Danmark er de doseringer, vi må bringe ud, faktisk ret lave, så vi har mange grunde til at undersøge, hvilke muligheder vi har, sagde hun.

- I projektet arbejder vi med mange afgrøder, bl.a. rækkeafgrøder som sukkerroer. I starten af projektet var jeg rundt og snakke med en masse landmænd og spurgte, hvad I kunne forestille jer, hvis I skulle bruge noget andet end bredsprøjtning. Og der var faktisk en del, der nævnte båndsprøjtning, fortsatte hun.

Derfor gik hun videre med at undersøge mulighederne med båndsprøjtning.

- Jeg ved godt, at der er en masse problemer med kapacitet og bredde, men jeg tror, at teknikken er ved at indhente os. Så måske er der i fremtiden nogle muligheder for at bruge det her. Hvis man tager den dosering, man normalt kører. og kun gør det i rækken, så har man allerede reduceret en hel masse, sagde hun.


Lovende resultat

Mette Sønderskov nævnte også, at der kunne være noget perspektiv i båndsprøjtning, hvis kan komme så langt ned i doseringer, at man kan få lov til at opkoncentrere sprøjtningen i rækken. Og derudover er der udviklet nye ALS-tolerante roer, som giver muligheder for en bredspektret ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsmidlet Conviso One. De ALS-tolerante roer er dog ikke på markedet i Danmark endnu.

Herefter fremviste hun marker, der var behandlet ud fra forskellige strategier. Mark 1 blev dyrket "normalt" med bredsprøjtning, hvor der var udført tre sprøjtninger med 0,75 l Goltix (metamitron) + 0,1 l Notron (ethofumesat) + 2 l Betanal (phenmedipham) pr. ha.

Mark 2 blev dyrket, så der blev båndsprøjtet med de samme produkter som i mark 1 på de samme tidspunkter kombineret med radrensning imellem rækkerne.

Mark 3 blev dyrket med to ugers senere såtidspunkt og kun to sprøjtninger i båndet kombineret med radrensning og i starten af juni rensning med en fingerrenser mellem rækkerne.

- Der er nogle udfordringer med præcisionen. Som man kan se, er der revet nogle planter med op enkelte steder, konstaterede Mette Sønderskov.

I den sidste Mark 4 gøres der forsøg med ALS-tolerante roer kombineret med Conviso One-båndsprøjtning og radrensning.

- Generelt vil jeg sige, at de her strategier har fungeret rigtig fint. Der er ikke nogle af dem, der er meget beskidte, konkluderede hun.


Mekanisk hjælp til ukrudt

Der var et stort opbud af maskiner i forsøgsmarken, både såmaskiner, roeoptagningsmaskiner, radrensere, harver og rækkesprøjter blev vist frem. Der var også mulighed for at se nærmere på den selvkørende redskabsbærer Robotti og markrobotten FarmDroid, der kan rense for ukrudt mellem rækkerne af sukkerroer.

Seges har netop nu gang i et GUDP-projekt i samarbejde med Nordic Sugar, Østdansk Landboforening og VKST om, hvordan man kan dyrke økologiske sukkerroer. I projektet ses på, hvilken teknik der er til rådighed, og hvordan man kan bruge den bedst muligt, og her indgår bl.a. FarmDroid i forsøgene.

- Vi foretager eksperimenter med Nordic Beet Research, hvor vi prøver nogle af maskinerne af og prøver at finde den bedste strategi for at undgå manuelt arbejde. Der er ikke mange sukkerroedyrkere, der gider at gå og hakke i marken mere. Så fra de i gamle dage 120 timers arbejde pr. ha, vil vi gerne ned på 10-20 timer for at luge det sidste ukrudt væk, som maskinerne ikke har kunnet klare, forklarede Frank Oudshoorn, specialkonsulent inden for økologi og bæredygtighed hos Seges.

FarmDroid kører selv langsomt rundt i marken og sår roerne på en position, som den husker, så koordinaterne bliver lagret, og så ved maskinen, hvor planterne kommer, når den begynder at radrense mellem rækkerne og mellem planterne. Maskinen er ved at blive færdigudviklet, så der sker løbende forbedringer. Den kører på batterier og kan klare mellem 15 og 20 ha.


Man skal tæt på rækkerne

Frank Oudshoorn fremviste også en radrenser med fingerhjul, som han fortalte klarer sig godt, men det afhænger af, om den kommer tæt nok på rækkerne. Den skal placeres på en aktiv redskabsbærer, som er gps-styret, så man både kan så og radrense med samme redskabsbærer.

- På den måde er redskabsbæreren præcist indstillet på rækkerne, og så kan vi komme rigtig tæt på, forklarede han videre.

Forsøgene hos tre økologiske avlere ser rigtig godt ud indtil videre, konkluderede Frank Oudshoorn.

Der eksperimenteres i projektet bl.a. også med at undgå ukrudt inden fremspiring ved hjælp af rækkebrændere, som sparer meget gas.

Efter turen rundt i marken blev landmændene kørt med busser tilbage til den store hal på Sofiehøj, hvor der ventede en buffet, inden Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, og Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar, præsenterede den nye brancheaftale.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce