Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du gøre ved din bolig i vintermånederne

- Planlæg større projekter i løbet af året her i januar, og lav eventuelt et årshjul for boligen, så du har styr på året, der kommer, råder Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og energi ved Bolius. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Forskans hytten fra regn og rusk, som ikke blot lukker kulden ind og varmen ud, men også kan forårsage større skader.

Kulden bider stadig, vejret er ustadigt, og måske drysser det ned fra oven?

Vintervejret kan sætte sine spor på boligen. Her fortæller Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk, og Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik og energi ved boligejernes videncenter, Bolius, hvad du bør få tjekket i og omkring boligen her i januar.

1) Vinduer

Et simpelt trick kan afsløre, om kulden suser ind i boligen, mens pengene fiser ud.

Blafrer flammen, hvis man holder et stearinlys eller en lighter foran vinduerne, kan det være en meget tydelig indikator for, at tætningslisterne er utætte, fortæller Mads Okking fra Dansk Håndværk.

- Det betyder som regel også, at man bruger mere energi til at varme op med, siger han.

Det er nemt at tjekke og lige så relativt nemt at udskifte, fortsætter han.

Man kan pille de gamle, slidte tætningslister af og købe nye i byggemarkedet, som blot skal klistres på.

- Det kan anbefales at købe dem af silikone. Det er typisk lidt dyrere, men holder også typisk op til ti år. Dem af skum holder som regel kun et par år, siger Mads Okking.

2) Loftlem

Fra vinduerne retter vi blikket opad.

For har du et loftsrum med en gammel og dårligt isoleret loftslem, som nærmest bare er et bræt eller plade, kan varmen også fise op og ud den vej.

- Det kan være en idé at skifte den ud med en moderne en, der er isoleret og holder tæt, for varmen stiger til vejrs, og så forsvinder varmen ud.

3) Udluft med fornuft

Det anbefales, at man lufter ud med gennemtræk mindst tre gange om dagen i fem-ti minutter.

Og selv om regelmæssig udluftning sikrer et bedre indeklima, mindsker CO2-koncentrationen og fører fugt med sig ud, skal man heller ikke overgøre det, påpeger Mads Okking.

- Det er ikke så hensigtsmæssigt at have et vindue åbent hele dagen, for så opstår der for store temperaturforskelle.

- Det kan give kondens og begyndende skimmelsvamp, advarer Mads Okking.

4) Facade-ballade

Fra hjemmets fire vægge skal vi også en tur rundt om boligen, råder Mads Okking.

- Bor man i et muret hus, er det en god idé at gå en runde og se, om fugerne er tætte og lukkede. For løber der vand ind, kan det sprænge, når frosten kommer, og så kan der opstår frostskader, siger han og tilføjer:

- Hvis du bor i et træhus, gælder det samme: Er der revner, skal det fikses, siger han.

5) Tjek på tagrenderne

Med det ustadige vejr kan der ikke blot trænge vand ind i fugerne.

Det kan også forårsage skader ovenfra, pointerer Tue Patursson fra Bolius. Rens tagrenderne, så eventuel sne, der smelter, kan løbe væk.

- Ligger der 40 centimeter sne over taget og tagrenden, smelter den nedefra, når varmen stiger op fra boligen gennem taget, så man kan faktisk ikke rigtig se det, før det begynder at løbe ned i tagrenden.

- Og hvis den er fyldt, vil vandet vælte ind langs facaden, og så får man fugtproblemer i facaden. Kommer der frost, får man endnu større problemer, for så kommer der frostsprængninger. Den sne, der smelter, skal kunne ledes væk som regnvand, siger Tue Patursson.

6) Tjek på toppen

Har man et hus med en skorsten eller tagvinduerne, bør man også tage turen til tops i denne måned.

Januarvejret er præget af regn og rusk, og det kan få fat i konstruktionen, hvis der er sprækker og revner, advarer Mads Okking.

- Det er ikke tit, man kommer de steder, så ofte er skaderne opstået over lang tid. Lige pludselig kommer der hul, og så er der vand på loftet.

- Så det kan godt betale sig en gang eller to om året at gå en tur rundt om huset, siger han.

/ritzau fokus/

  • Murermestervilla, hus, murstenshus, hus
    - Planlæg større projekter i løbet af året her i januar, og lav eventuelt et årshjul for boligen, så du har styr på året, der kommer, råder Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og energi ved Bolius. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof