Annonce
Bolig og livsstil

Disse ting kan skræmme boligkøberne væk

Er du i tvivl om, hvorvidt der er noget ved dit hjem, der skræmmer køberne og potentielt koster på salgsprisen, kan du få lavet en førsynsrapport. Her kan du få overblik over eventuelle skavanker og fikse dem, inden den endelige tilstandsrapport bliver lavet og ligger frit tilgængelig for potentielle købere. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Rod, dårligt vedligehold og misvisende billeder er med til at sende boligkøberne direkte i favnen på en anden.

Boligmarkedet boomer, og overvejer du at sætte huset til salg, bør du investere lidt tid og kræfter i det, inden "til salg"-skiltet bliver sat op.

I hvert fald hvis du er interesseret i at komme af med det hurtigt. Et hus, der skriger på reparationer og oprydning, trækker nemlig ikke særligt mange interesserede til.

- Mange boligkøbere har rigtig travlt og vil helst ikke lave for meget, så det skal gøres nemt, siger Michael Hoffmann, der er ejendomsmægler hos Home i Farum.

Det betyder dog ikke, at du skal male facaden eller installere helt nyt køkken. Her risikerer du nemlig, at køberne vil have noget helt andet, og det er umuligt for dig at tjene pengene hjem igen.

Til gengæld er der mange små ting, du kan gøre, som samlet set øger din succesrate.

- Boliger, som er gjort salgsklar, sælger hurtigere og giver et bedre salg, siger Michael Hoffmann.

Start med at rydde op og gøre det pænt udenfor. Det vil sige væk med legetøjet, klip buskene, og giv det gamle stakit en klat maling og havelågens hængsler et skud olie.

- Hvis køberen kommer ind ad døren og allerede har en negativ følelse i kroppen, fordi området udendørs er dårligt vedligeholdt, så er det virkelig op ad bakke, siger Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos EDC.

Indenfor er lys nøgleordet. Så er din stue mørkegrøn, og har du brunt tapet i soveværelset, kan en spand hvid maling være en god investering.

- Og er der væg-til-væg-tæpper på gulvet, så hiv dem af. Et slidt plankegulv er bedre end tæpper - og det handler om at vise køberne mulighederne, siger Jan Nordmann.

Også indenfor er rod et absolut no-go. Ved du, at du skal skille dig af med en masse ting i forbindelse med din flytning, så gør det, allerede inden du får mægleren på besøg.

- Der må heller ikke være et væld af farver, der forstyrrer øjnene, siger Michael Hoffmann og tilføjer, at rigtig mange boligkøbere vælger boligen fra alene på billederne.

Så få taget gode billeder - men sørg for, at de er retvisende. Gode billeder lokker måske købere til, men giver dem en dårlig oplevelse, hvis virkeligheden viser sig at være en anden.

- Man kommer bare længst ved at være ærlig, siger Michael Hoffmann.

Mindre pudsigheder ved huset er sjældent en hæmsko for et salg.

Men er der for eksempel en pool, kan det skræmme en del købere væk. For børnefamilier er det en potentiel fare og for mange andre blot en dyr unødvendighed.

Det betyder ikke, at du skal fylde den op med det samme.

- Men hvis boligen fortsat er til salg efter fire-fem måneder, og potentielle købere nævner det som et problem, kan man overveje at give det nedslag i prisen, som det koster at fylde den, siger Jan Nordmann.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Nye vurderinger: Sådan bliver dit hjem prissat
    Er du i tvivl om, hvorvidt der er noget ved dit hjem, der skræmmer køberne og potentielt koster på salgsprisen, kan du få lavet en førsynsrapport. Her kan du få overblik over eventuelle skavanker og fikse dem, inden den endelige tilstandsrapport bliver lavet og ligger frit tilgængelig for potentielle købere. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof