Afbrudt søvn skader ikke. Det væsentlige er, at du får timer nok på et døgn - og at du føler dig frisk op ad formiddagen.
De fleste har prøvet at blive revet ud af søvnen af vækkeurets skingre hyl, og i de kommende timer kan det føles, som om man ikke har lukket et øje i hele sit liv.
For lidt søvn - mindre end syv til otte timer i døgnet - øger risikoen for en lang række sygdomme.
Men inden du panikker, fordi du vågnede fem gange eller lå vågen i en time i nat, er der er nogle ting, du skal være opmærksom på.
Det er for eksempel ikke så vigtigt, at de syv til otte timer ligger i streg, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
Videnskaben peger på, at otte gange én times søvn på et døgn i princippet er lige så godt for hjernen som én gange otte timer.
- Man skal være urolig, hvis man ikke får mindst syv timers søvn i løbet af døgnet, fastslår Birgitte Rahbek Kornum.
- Men er man vågen flere gange i løbet af natten, er det ikke farligt. De ting, man kan måle på hjernen, er fuldstændig uforandrede, uanset om søvnen er sammenhængende eller ej, siger hun.
Tidligere var normen rent faktisk, at man sov ad to omgange - afbrudt af en pause på en time eller to, har antropologer og historikere påvist.
Den vågne periode blev typisk brugt på at slappe af, dyrke sex, sy eller læse. Herefter gik man i gang med sin "anden søvn", beskriver historiker A. Roger Ekirch i bogen "At Day's Close: Night in Times Past".
Men hvornår har man så søvnproblemer?
Er du træt, de første timer efter du har forladt den varme seng, er det ikke noget, der skal få alarmklokkerne til at ringe. Nogle mennesker er bare længere om at vågne, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Det er til gengæld et faresignal, hvis du fortsætter med at være træt.
- Man skal vurdere ud fra, hvor træt man er sidst på formiddagen - altså ved 10-11-tiden, siger hun og tilføjer:
- Der skal man føle sig frisk. Hvis ikke man gør det, er der noget galt.
Vågner du rigtig mange gange i løbet af natten, kan det også være et tegn på mere alvorlige problemer - for eksempel søvnapnø, som betyder, at luftvejene lukkes til under søvn.
- Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår, beskriver Rigshospitalets Center for Søvnmedicin.
Det vil typisk føre til udtalt dagtræthed og søvnanfald - og i sidste ende kan det lede til både mentale forstyrrelser, sociale og erhvervsmæssige problemer og større risiko for ulykker og hjerte-kar-sygdomme med sig, lyder det videre.
Lider du af søvnløshed over en længere periode, er det også noget, du skal gå til din læge med.
/ritzau fokus/
-
Forskning har gennem tiden peget på, at for lidt søvn medfører højere risiko for at få blandt andet hjerte-kar-sygdomme, demens, stress, kræft og diabetes. (Modelfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
