Fleksible byggematerialer baner vejen for, at fremtidens bolig kan ændre sig i takt med skiftende livsfaser og diverse familieformer.
Hvis du tager et kig ind i fremtidens bolig, vil du se et fleksibelt design, der kan indrettes efter behov og ændres over tid.
Kunstfonden og Realdania er ved at udvælge en række projekter, som skal indgå i et Boliglaboratorium, hvor boligarkitekturen nytænkes.
Fælles for de projekter, der er blevet udvalgt, er fokus på bæredygtighed og fællesskaber. Det er alt fra generations- og naboskabsboliger til midlertidige livsfaseboliger, boliger til enlige, børnefamilier og nye kollektivformer.
Nye medgørlige byggematerialer baner vejen for, at der kan bygges specifikt til forskellige behov, fortæller arkitekt Kristina Jordt Adsersen, segmentchef hos Link Arkitektur.
- Der er 37 forskellige familieformer (registreret af Danmarks Statistik, red.), så det giver god mening, at vi begynder at bygge til forskellige ønsker, siger hun og fortsætter:
- Etagebyggeri i træ er rigtig interessant, fordi det - modsat betonelementer - giver mulighed for at have forskellige lejlighedsskel og størrelser.
Det giver også mulighed for at tilkøbe et værelse fra boligen ved siden af, hvis de vil sælge.
Dermed åbnes der også op for skilsmisselejligheden, hvor du har to mindre lejligheder, som begge har indgang til børneværelset i midten.
- Det kan også være generationsboligen, hvor en bedsteforælder har sin egen lille lejlighed i boligen, og så har man fællesarealer, siger Kristina Jordt Adsersen.
Lette vægge giver også mulighed for at lave en del af stuen om til et par børneværelser - og senere tilbage igen - forklarer Nikolaj Sveistrup, som er CEO hos Urban Agenda og associeret partner i Instituttet for Fremtidsforskning.
På den måde kan man beholde sin foretrukne beliggenhed på tværs af skiftende familiemønstre og behov.
- Det kan være bygninger i modulbyggeri, som kan nedbrydes igen som legosamlesæt, siger Nikolaj Sveistrup.
Bofællesskabet står også over for en renæssance. Men der er ikke så meget klassisk kollektiv over det.
Her har man sin egen private oase, men vil kunne nøjes med færre kvadratmeter - en privat minimalbolig - for så at have fællesfaciliteter for resten.
Det kan være i form af en udvidet dagligstue, man kan leje, en gæstelejlighed, til når man inviterer familien eller et fælles værksted.
Nikolaj Sveistrup kalder det fremtidens sociale "kom hinanden ved"-bolig. Værdierne om fællesskab lever videre eksempelvis med fællesspisning.
/ritzau fokus/
-
Fællesspisningen hører til i mange bofællesskaber. Fremadrettet vil der dog også være modeller, hvor man betaler sig fra den praktiske del af det, forudser segmentchef Kristina Jordt Adsersen fra Link Arkitektur. Det kan være ved at hyre en kok til at stå for maden, så man ikke skal kokkerere til hele nabolaget. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
