- Snegle er generelt gode nedbrydere af råddent materiale i haven. Men gør man summen op af gode ting og dårlige ting, er dræbersneglen stadig en trussel.
Snart går den nuværende generation af dræbersnegle til, efter de har lagt æg til det nye kuld, som udvikler sig lækkeklar i den kommende tid.
Med det in mente kan du allerede nu begrænse næste sæsons omfang af den invasive art.
- De første æg blev lagt i juli, og de sidste bliver formentligt lagt til december - afhængigt af temperaturen, forklarer forsker Stine Slotsbo fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience.
- Mange æg klækker allerede inden vinter. Så ungerne overvintrer og vokser sig større og større, i takt med at det bliver varmere og varmere, fortsætter hun.
Dræbersneglens æg er typisk fire millimeter i diameter, runde med en blank, hvid overflade.
De er ikke transparente, men bliver med tiden mere gullige og matte i det. De er som regel altid lagt i kuld mellem 30 og 60 æg steder skjult fra solens udtørring og kuldens frost.
Så kig efter i hulrum, brændestabler, nede langs planterødderne og under brædder, urtepotter og sten.
Når du finder æggene, så fjern dem, men lad tingene stå, råder Stine Slotsbo og uddyber:
- Samme snegl lægger som en del af sin strategi æg flere steder. Men andre snegle dufter sig frem, hvor de andre har lagt æg. Så samme sted bruges ofte af flere snegle.
- Fjerner man urtepotten, man har fundet æg i, finder de andre snegle bare et nyt sted, som man ikke ved, hvor er. Lader man det være, kan man tjekke og fjerne nylagte æg hver 14. dag, siger hun.
Der findes flere måder at komme af med dem på. Flytter du dem, udgør de truslen for økosystemerne et andet sted.
Skadedyrsspecialitet John Mogensen, indehaver af AJ Skadedyrskontrol, peger på tre metoder.
- Man kan enten mase dem, samle dem sammen og hælde kogende vand over eller bruge en gasbrænder, hvis det ikke er tørt udenfor, så der går ild i det omkringliggende, understreger han.
- Der findes også godkendte sneglegifte. Men de dræber alle slags snegle, så det bør vi undgå.
Tjek også kompostbeholderen. Ligger der æg, så kom grenaffald, nedfaldsblade og organisk skrald som kartoffel- og bananskræller i, og vend kompostmassen.
På den måde går naturen sin gang.
- Når man stikker en kompostbunke om - hvilket man i øvrigt altid bør gøre - starter man samtidig en gæringsproces. Varmen fra den proces eliminerer æggene, forklarer John Mogensen.
- Det er det samme, der sker, når en mødding damper, efter der er lagt gødningsaffald på, tilføjer han.
Dræbersneglen betragtes af myndighederne som en invasiv art, som truer økosystemerne og andre dyr så meget, at den skal holdes nede.
/ritzau fokus/
-
Ifølge Miljøstyrelsen skyldes tilnavnet dræbersnegl dels dens store appetit på havens planter, men også fordi den er kannibalistisk og spiser sine egne artsfæller, hvis de er døde eller svækkede. Den kaldes også Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk skovsnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
