Annonce
Bolig og livsstil

Hackerangreb: Det skal du gøre hvis det sker

37 procent af danskerne ved ikke, hvad de skal stille op, hvis de bliver udsat for hacking. Det viser den aktuelle undersøgelse "It i praksis 2018-2019" foretaget af Rambøll og Dansk It. Foto: Arkiv/Steve Marcus/Reuters

Hackerne er blevet så dygtige, at vi alle er kommet i farezonen for at miste personfølsomme oplysninger.

Hacking af privates computere kan antage mange former.

Måske er betalingskortoplysningerne blevet opsnappet. Måske er der fisket materiale ud af computeren, der kan være ærekrænkende. Måske er computeren blevet låst. Måske er den blevet ødelagt.

Men ofte vil brugeren slet ikke være klar over, at der er sket et angreb. Det forklarer Jon Lund Elbek fra Det Kriminalpræventive Råd.

- Du åbner en fil, som du har fået sendt fra din moster. Filen indeholder en trojansk hest, som aflurer dine betalingskortoplysninger. Det er slet ikke sikkert, du opdager det, før dine betalingskort er blevet misbrugt, siger han.

De fleste angreb er automatiserede angreb med kodestykker, der er programmeret til at udnytte sikkerhedsbrister i computeren.

Ifølge Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk med speciale i blandt andet persondatabeskyttelse, er der god grund til at være forberedt på det værste.

- Hackerne er blevet så dygtige, at der er risiko for, at vi alle bliver ramt af dem før eller siden. Husk derfor jævnligt at tage backup af computeren, og sørg for at bruge nogle gode kodeord og gerne en password-manager, siger hun.

* Det skal du gøre, hvis du får dine profiloplysninger hacket

Hvis nogle stjæler adgangsoplysningerne til din profil på et socialt medie, skal du kontakte politiet. Du skal selvfølgelig også kontakte platformen, så du kan få kontoen lukket hurtigst muligt. Forhåbentlig kan du nå at forhindre, at der er nogle, der udgiver sig for at være dig.

- Når du får adgang til kontoen igen, så skriv til dine venner, at de ikke skal åbne vedhæftede filer, som er sendt af dig, siger Jon Lund Elbek.

Hvis du bruger det hackede kodeord andre steder end det sociale medie, så skynd dig at skifte kodeord de andre steder også.

* Det skal du gøre, hvis dine betalingskortoplysninger er blevet hacket

Meld det til politiet, og kontakt også banken eller kortudstederen, hvis ikke banken eller kortudstederen allerede er klar over, at kortet er hacket.

Ofte ved banken det før borgerne, når et betalingskort bliver misbrugt, fordi banken med det samme kan konstatere usædvanlige transaktionsmønstre.

Og lad være med at gå i panik.

- Bliver du udsat for svindel med et betalingskort, vil du i langt de fleste tilfælde blive holdt skadefri, siger Jon Lund Elbek.

* Det skal du gøre, hvis du afkræves en løsesum

Lad være med at betale, og kontakt i stedet politiet. Det er nemlig slet ikke sikkert, at truslen er reel, eller at afpresseren også er i besiddelse af den information, der påstås.

- Måske er det blot en tom trussel. Hvis du betaler løsesummen, giver du blot afpresseren et incitament til at prøve igen, siger Jon Lund Elbæk.

* Det skal du gøre, hvis din computer er blevet delvist låst af en hacker

Hvis din computer ikke opfører sig normalt efter hackerangreb, må du ikke begynde at lede efter programmer på nettet, der kan få den til at køre normalt igen.

- Du kan ikke være sikker på, at det hjælper, og i mange tilfælde vil det også være, hvad hackerne ønsker. Gå i stedet til en it-specialist, og betal for at få den låst op, siger Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: A man types into a keyboard during the Def Con hacker convention in Las Vegas
    37 procent af danskerne ved ikke, hvad de skal stille op, hvis de bliver udsat for hacking. Det viser den aktuelle undersøgelse "It i praksis 2018-2019" foretaget af Rambøll og Dansk It. Foto: Arkiv/Steve Marcus/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo