Annonce
Bolig og livsstil

Her er dine muligheder når Bygningspuljen åbner

Over 300 millioner kroner er sat af til Bygningspuljen i år. I puljen kan man søge tilskud til byggeprojekter, der er energioptimerende. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Størrelsen på tilskud til energiforbedringer er sænket en smule. Det betyder, at endnu flere kan få tilskud til udskiftning af døre og vinduer og ny varmepumpe.

Siden Bygningspuljen sidste år fik sin debut, har der været overvældende stor interesse for at søge om tilskuddet.

Puljen vender nu tilbage 28. september. I puljen kan alle boligejere søge om tilskud hos Energistyrelsen til energioptimeringer af deres bolig.

Der er eksempelvis tale om tilskud til efterisolering og udskiftning af døre og vinduer, der betegnes som almindelige energioptimeringstiltag.

Som boligejer kan du også få tilskud til at skifte oliegasfyret ud med en mere klimavenlig varmepumpe eller installeret et ventilationsanlæg.

Henrik Bisp, der er fagekspert inden for byggeteknik og huseftersyn hos Videncentret Bolius, fortæller, at beløbet, man kan få, nu er lidt lavere end tidligere.

- Puljen er den samme, men den er blevet mere målrettet, og man har skruet ned for tilskudsstørrelsen, så flere kan få et tilskud. Grundlæggende er det stadig attraktive tilskud.

- I de første runder kunne man hente op mod 30 procent, og nu ligger den nok på omkring 20-25 procent, men det er individuelt fra bolig til bolig, siger Henrik Bisp.

Som ansøger skal du først og fremmest finde ud af, hvilket energimærke din bolig har.

Kun boliger med energimærke E, F eller G - de tre dårligste - kan i denne omgang søge om tilskud til energioptimering som bedre isolerede vinduer eller udskiftning af døre.

60 procent af midlerne i puljen går til projekter, hvor der indgår et skift til varmepumpe. Her er energimærket underordnet.

Har man ikke et energimærke, og vil man gerne have fingre i et tilskud til projekter med energioptimering, skal man altså skynde sig at få det lavet, siger Henrik Bisp.

- Har du ikke på nuværende tidspunkt et gyldigt energimærke, så skal du skynde dig at få lavet et, hvis det er muligt. Energikonsulenterne har travlt i den her sammenhæng. Det er et kriterie for at kunne lave en ansøgning, siger han.

Det mest populære blandt boligejerne er at søge om tilskud til en varmepumpe eller udskiftning af boligens facadevinduer, fortæller Heidi Ingeman Koch, der er kontorchef i Center for Energiadministration under Energistyrelsen.

Puljen er overordnet ganske populær.

- Der er meget stor interesse for Bygningspuljen, hvilket kan resultere i en lang kø, når vi åbner for ansøgninger. Det vigtigste råd, jeg kan give, er at væbne sig med tålmodighed, siger Heidi Ingeman Koch.

Puljen åbner klokken 10 og kan søges på sparenergi.dk/tilskud.

Mellem klokken 9 og 10 bliver man som ansøger placeret i et digitalt venteværelse, hvor man får en vilkårlig plads.

Det er altså ikke bedre at logge ind klokken 9 end klokken 9.30. Logger du først på efter klokken 10, kommer du dog bagest i køen.

- Det er desuden en god idé at forberede sit ansøgningsmateriale inden puljeåbningen, da det vil lette ansøgningsprocessen, siger Heidi Ingeman Koch.

Bygningspuljen stammer fra en politisk aftale fra 2018 og har til formål at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen i helårsboliger.

Puljen består i denne omgang af cirka 340 millioner kroner. Får man ikke del i den nu, kan man søge igen til næste år.

/ritzau fokus/

  • Bolig
    Over 300 millioner kroner er sat af til Bygningspuljen i år. I puljen kan man søge tilskud til byggeprojekter, der er energioptimerende. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof