Annonce
Bolig og livsstil

Krejl dig til rabat på fitness og rejser

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at over 60 procent af de adspurgte forbrugere har fået en bedre pris eller ydelse på deres pakkerejse ved at forhandle med udbyderen. Foto: Brian Bergmann (arkiv)/Ritzau Scanpix

Med den rigtige strategi kan du forhandle dig til rabat på alt fra fitness til pakkerejser og tandlægebehandlinger.

Det kan føles ubehageligt og akavet at prutte om prisen på en ny vaskemaskine eller en cykel, men der kan være penge at hente, hvis du tør.

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at over 60 procent af de adspurgte forbrugere har oplevet at få en bedre pris eller ydelse ved at forhandle med eksempelvis deres bank, autoværksted, fitnesscenter eller forsikringsselskab.

Over 70 procent har også haft held med at forhandle om prisen eller ydelsen på babyudstyr, pakkerejser og tandlægebehandlinger.

For at højne chancerne for et prisnedslag er det vigtigt at forberede sig.

Undersøg, hvad varen koster hos forskellige forhandlere, og beslut, hvor meget du vil betale for varen, for at handlen er god.

Når du går ind i butikken, skal du finde den rette person at forhandle med. Ofte er det bedst at gå efter den ældste medarbejder eller butikschefen, da de typisk har mandatet og erfaringen til at forhandle med dig.

Henvend dig på et tidspunkt, hvor sælgeren ikke har travlt, og tag ham med hen til varen i stedet for at forhandle ved kassen. Og så skal sælgeren tales varm, siger rådgiver i finansielt forbrug ved Penge- og Pensionspanelet Morten Holm Steinvig.

- Man skal ikke bare sige: Kan jeg få den her 50 kroner billigere? Brug et par minutter på at skabe en personlig relation, siger han.

Det kan du gøre ved at tale lidt om varen eller rose sælgeren for hans viden om varen.

Når forhandleren er talt varm, kan det være godt at spørge, hvor meget du kan få i rabat, og ikke om du kan få en rabat.

- Så signalerer man, at man er i gang med en forhandling, og at man ikke bare ydmygt beder om at få et prisnedslag, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke.

Hvis du ved, at du kan få varen billigere et andet sted, er det et stærkt argument. Du kan også forsøge at få rabat ved at købe mere end én vare.

Eller du kan gå efter at få noget mere med i købet.

- Køber du en cykel, kan du måske få en lås med, og køber du tøj, kan du måske få et par strømper med, siger Niels Enemærke.

Fakta: Gode spørgsmål til sælgeren

- Hvor stor en rabat kan du give mig?

- Jeg har set varen til en billigere pris et andet sted. Hvordan kan du give mig en bedre pris?

- Jeg har fundet en fejl på varen. Hvor stort et nedslag kan du give mig for varens fejl?

- Hvilket tilbehør kan du smide oven i for samme pris?

- Kommer der snart et udsalg, så jeg kan få varen til udsalgspris?

- Hvilken service kan du give mig med? For eksempel gratis levering eller gratis eftersyn?

- Hvad kan du ellers tilbyde for at gøre mig glad for handlen?

Kilde: raadtilpenge.dk

/ritzau fokus/

  • PLUS Krejl dig til rabat på fitness og rejser
    En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at over 60 procent af de adspurgte forbrugere har fået en bedre pris eller ydelse på deres pakkerejse ved at forhandle med udbyderen. Foto: Brian Bergmann (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet