Annonce
Bolig og livsstil

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Joan Ørting oplever, at mange er dårlige til at tale om deres sexliv og lyster. Og det ærgrer hende. - Vi kan godt sidde til en venindeaften og snakke om dildoer, manglende lyst og en fyr på arbejdet, vi tænder på. Det kan vi tale om med andre, men ikke med den partner, vi er sammen med, siger Joan Ørting. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

I kan booste parforholdet - i særdeleshed i soveværelset - hvis I giver jer tid til at tale om det. Sexolog Joan Ørting vil give erotikken et sprog.

Hvis sexlivet er blevet sløvt, så kan kuren faktisk være at få tungen på gled - altså til en god, dyb snak med din partner.

Sådan lyder et af budskaberne fra Joan Ørting, som er aktuel med bogen "De 5 erotiske sprog". Her præsenterer hun en ny måde at tale om erotik, for ordforrådet har indtil nu været en mangelvare, fortæller hun.

- Vi skal begynde at prioritere samtalen om samliv og sexliv meget højere, end vi gør i dag, slår Joan Ørting fast.

- Vi har vænnet os til at fortolke hinandens signaler og være på overarbejde i stedet for at spørge ind til det og tale sammen om det. Udfordringen har været, at vi ikke ved, hvordan vi skal tale om det, og hvilke ord vi skal bruge, siger hun.

De fem erotiske sprog har Joan Ørting fundet frem til gennem sit mangeårige arbejde som sexolog.

De erotiske sprog er sexfantasier, krop og sanser, polaritet, fetich og kinks samt romantik.

Typisk har man ét af dem som sit primære sprog, og så vil man også kunne genkende sig selv i et eller to af de andre sprog.

- Vi skal ikke tro i dag, at vores parforhold bare kan køre på skinner, uden at vi en gang imellem har et møde om det, siger Joan Ørting.

Og der er faktisk noget om snakken. Bogstaveligt talt. For hvis du husker at snakke med din partner om det seksuelle, så smitter det også positivt af på sexlivet.

Det viser en metaanalyse af 48 studier, som forskere fra The University of Texas at Austin lavede i 2019. Undersøgelsen er publiceret i The Journal of Sex Reseach.

- Seksuel kommunikation var positivt forbundet med seksuel lyst, seksuel ophidselse, safter, orgasme, erektil funktion, mindre smerte og generel seksuel funktion, skriver forskerne bag.

Joan Ørting råder til helt konkret at sætte tid af i den travle kalender til at tale erotik med sin partner.

Og du kender nok den klassiske MU-samtale på arbejdspladsen - altså en medarbejderudviklingssamtale. Joan Ørting foreslår at holde PU-samtale - en partnerudviklingssamtale.

- Det kan være 45 minutter hver uge, hvor man stiller de samme spørgsmål: Hvordan har jeg været som partner for dig i denne uge? Hvordan har jeg været som sexpartner? Og er der en lille opgave, jeg kan have fokus på i næste uge?, lyder Joan Ørtings oplæg til en PU-samtale.

- Vi er vant til, når vi en sjælden gang imellem kaster os ud i at tale om vores sexliv, at det bliver til "du gør altid", "du gør aldrig", eller "jeg er så træt af ...". Vi siger alt det, vi ikke bryder os om. Med de erotiske sprog får vi en mulighed for at kunne sige: "Det er det her, der tænder mig, lige dér sidder min tændingsknap".

/ritzau fokus/

Studie publiceret i The Journal of Sex Research
  • Joan Ørting
    Joan Ørting oplever, at mange er dårlige til at tale om deres sexliv og lyster. Og det ærgrer hende. - Vi kan godt sidde til en venindeaften og snakke om dildoer, manglende lyst og en fyr på arbejdet, vi tænder på. Det kan vi tale om med andre, men ikke med den partner, vi er sammen med, siger Joan Ørting. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo