Blankocheck-investering eller såkaldte SPAC'er buldrer frem i USA, men bliver nu også børsnoteret herhjemme. Læs her om fordele, ulemper og nye muligheder.
Forestil dig at stikke 50.000 kroner i hånden på en person, som herefter måtte købe hvad som helst. Eneste betingelse er, at vedkommende skal købe noget, som er fordelagtigt for dig.
Sådan kan man - meget forsimplet - forklare blankocheckinvestering, som også kaldes SPAC.
- Man må sige, at det er på alles læber - både i udlandet og herhjemme, konstaterer Mikael Bak, der er direktør for Dansk Aktionærforening.
Investeringsformen tordner frem i USA, hvor den tegnede sig for godt halvdelen af alle nye børsnoteringer i 2020.
Og nu bliver den også mulig herhjemme, fortæller Carsten Borring, der er noteringschef på Nasdaq Copenhagen, som driver den danske børs.
- SPAC har buldret afsted i USA det seneste år. Og vi ved, at de finansielle trends fra USA også kommer til Danmark. Derfor har vi nu gjort det muligt herhjemme, siger han.
Navnet SPAC er en forkortelse for "Special Purpose Acquisition Company" - altså et selskab, som er oprettet med opkøb for øje.
Det vil sige, at du investerer i nogen, som opkøber andre.
- Man investerer så at sige i et team eller en erhvervsperson. Så man ved hvem, men ikke hvad, man investerer i, forklarer Mikael Bak.
Dynamikken bliver altså lidt, som hvis du og 2000 andre personer kunne investere i dommerne fra tv-programmet Løvens Hule, som spotter nye talenter.
Det er der både fordele og ulemper ved.
- En fordel kan være, at forbrugerne får mulighed for at "samarbejde" med forretningsfolk, de ellers aldrig havde fået adgang til, og deltage i et opkøb af en virksomhed, som endnu ikke er på børsen, nævner Mikael Bak.
I USA er flere erhvervskendisser og sågar sportsstjerner som basketspilleren Shaquille O'Neal hoppet med på vognen.
Det har skabt kø, allerede før visse SPAC'er kom på børsen.
Men man skal være forsigtig, når folk er så købevillige uanset indholdet, mener Mikael Bak.
- Man skal mærke efter med sig selv og gå med af de rigtige grunde - ikke bare hoppe blindt med på massehysteriet, råder han.
Som med al anden investering er der ingen garanti for gevinst.
Og alene det, at man i princippet investerer i et blankt lærred, gør det et nøk mere spekulativt.
- Så som privatperson skal man nok ikke investere de sidste sparekroner, men derimod nogle, du tør tage en større risiko med, mener Mikael Bak.
Carsten Borring sidestiller SPAC-investeringer med, at du investerer i en succesfuld jockey, som endnu ikke har udvalgt sin præmiehest.
Derfor bliver det om muligt endnu vigtigere, at du stoler på jockeyen.
Så sæt dig ind i, hvem der står bag SPAC'en, og om I deler risikoprofil, værdier, mål og temperament.
- Betragt det som den virkelige verden: De fleste kan nævne en erhvervskvinde eller en forretningsmand, de gerne ville betro deres penge. Men de fleste ville også kunne nævne én, de ikke stoler på, siger han.
Her betyder SPAC'ernes notering på den danske børs, at markedet bliver lidt mere gennemsigtigt.
Det betyder nemlig, at de får en varedeklaration ligesom enhver anden forbrugsvare, forklarer Carsten Borring.
- Når du køber mælk, kan du navigere ud fra, om den skal være økologisk, skummet eller let og produceret på bestemte måder. På samme måde får en SPAC en varedeklaration, når den børsnoteres herhjemme, siger han.
/ritzau fokus/
-
Alene i 2020 blev der postet 80 milliarder dollars i SPAC-selskaber gennem børsnoteringer. Det oplyser Dansk Aktionærforening. Det opsigtsvækkende er, investorerne typisk ikke ved, hvad selskaberne vil handle med. Som privatperson investerer man således i fuld og blind tiltro til, at ens penge forvaltes fornuftigt af andre. (Genrefoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
