Annonce
Bolig og livsstil

Ny vaskemaskine? Her er fem gode råd før du slår til

Du kan skåne miljøet, hvis du husker at fylde maskinen helt op, inden du trykker start. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Du kan både spare pengepungen og miljøet, hvis du vælger den rigtige vaskemaskine. Her er de ting, du bør tænke over inden køb.

Når man går på jagt i junglen af hårde hvidevarer, kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Først skal man afklare sine behov, og så skal man se sig grundigt for.

Priserne svinger nemlig rigtig meget.

En vaskemaskine, der koster 8000 kroner den ene uge, kan potentielt koste 5000 den næste, og så 8000 igen ugen efter.

- Så det kan godt betale sig at se sig for, siger Gitte Sørensen, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk, hvor hun har stået for en test af vaskemaskiner.

Gitte Sørensen anbefaler, at man bruger Pricerunner og tjekker prishistorikken, så man kan få en fornemmelse af priserne, før man køber.

De svingende priser bliver bekræftet af Jacob Scheuer Larsen, der er butikschef hos hvidevareforretningen Bjerg Iversen i Odense.

Samtidig understreger han, at det langtfra er alle, der har brug for den dyreste maskine.

- Det vigtigste er at få en driftssikker vaskemaskine. Men hvis man for eksempel vasker tre gange om dagen, så kan det godt svare sig at gå efter noget, der for eksempel har kulfri motor eller forstærkede lejer, siger han.

Dette vil nemlig gøre den mere slidstærk.

I det hele taget bør man overveje sine behov.

- Det går mod større og større maskiner, men hvis man kun er én i husstanden, så skal der enormt meget til at fylde en maskine til ti kilo, siger Gitte Sørensen.

Det er mere energieffektivt at have en mindre tromle, som man har større chance for at fylde helt op, tilføjer hun.

Det kan hjælpe at se på energimærket, men det kan ikke stå alene. Der kom nemlig nye regler for energimærker i marts 2021, og derfor har butikkerne nu både modeller med den gamle og den nye ordning.

- Den maskine, der før hed "A+++", hedder måske "E" nu. Det kan godt være lidt forvirrende, siger Jacob Scheuer Larsen.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der også en anden grund til at være forsigtig med, hvad man læser ind i et energimærke.

Det er nemlig langtfra altid, at et grønt energimærke er det samme som en grøn maskine.

- Lige præcis på vaskemaskiner er det faktisk rigtig svært at styre efter energimærket, siger Gitte Sørensen.

De nye regler betyder nemlig, at energimærket laves ud fra det miljøvenlige vaskeprogram "Eco 40-60". Derfor er der ingen garanti for, at energimærket er retvisende, hvis du bruger andre programmer.

Miljøhensynet betyder også, at vaskemaskinerne generelt bruger mindre vand. Og mens det kan være fint for de fleste, bør man gå efter en maskine med et ekstra skylleprogram, hvis man har en sensitiv hud.

Endelig mener Gitte Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk også, at det er værd at tænke over, om man har brug for smarte funktioner, som for eksempel gør det muligt at starte maskinen fra sin smartphone, mens man er på farten.

- Der er jo det med vaskemaskinen, at man ikke kan få internettet til at fylde tøj i, og man skal også selv tage det ud igen, siger hun.

Så overvej, hvad du vil eventuelt vil opnå med en appstyret vaskemaskine, lyder rådet.

/ritzau fokus/

  • Vaskemaskine
    Du kan skåne miljøet, hvis du husker at fylde maskinen helt op, inden du trykker start. (Arkivfoto). Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet