Annonce
Bolig og livsstil

På vej på deltid? Undgå at miste pensionskroner

Flere end hver tredje kvinde i Danmark arbejder frivilligt eller ufrivilligt på deltid. Og det kan resultere i en mindre pensionsopsparing. Foto: Free/Colourbox

Du kan gå glip af mange tusinde kroner i pension ved at gå ned i tid på jobbet. Læs, hvordan du undgår at score økonomisk selvmål.

Det kan være svært at få hverdagskabalen til at gå op, når der er fuld tryk på fuldtidsjob og familieliv.

For mange kan det være en løsning at gå på deltid.

Men går man ned i tid - og dermed ned i løn - sparer de fleste typisk også mindre op til pensionen.

Som eksempel går en 32-årig hospitalssygeplejerske med fem års erfaring glip af cirka 25.000 kroner i pension, hvis hun de næste to år arbejder 30 timer i stedet for 37 timer.

Det viser beregninger fra hjemmesiden pensionsmaaler.dk, som Forsikring og Pension står bag.

Beslutter du at gå på deltid, er det derfor en god idé at planlægge, hvordan du kompenserer for de tabte pensionskroner.

Nogle arbejdspladser har såkaldte seniorpolitikker, hvor ansatte kan gå ned i tid og løn, men fastholde deres høje pensionstillæg.

Hvis det ikke er tilfældet på din arbejdsplads, kan du måske forhandle dig til det, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt.

- På de fleste arbejdspladser er løn og arbejdstid til forhandling, så det er værd at tale med sin chef om, at man gerne vil gå ned i tid, men bevare det samme pensionsbidrag, siger han.

Lykkes det ikke, kan du hæve din pensionsindbetaling, mens du er på deltid, eller når du kommer tilbage på fuld tid igen, siger underdirektør i Forsikring og Pension Karina Ransby.

- Som tommelfingerregel skal man have mellem 60 og 80 procent af sin lønindkomst udbetalt om måneden, når man går på pension, for at kunne opretholde nogenlunde samme levestandard som nu, siger hun.

Du kan også vælge at blive længere på arbejdsmarkedet for at kompensere for den periode, du har været på deltid.

- Det er en mulighed, som på en måde er gratis, fordi du dermed optjener pension i de år, du bliver ekstra på arbejdsmarkedet, og samtidig afkorter perioden, hvor du er på pension, siger Karina Ransby.

Alternativt kan du vælge at arbejde mere end 37 timer, når du kommer tilbage fra deltid, selv om det formentlig ikke er en mulighed for alle.

- Det vil for de fleste betyde, at man skal tage et bijob, siger Karina Ransby.

Endelig kan du kompensere for de tabte pensionskroner ved at spare op til alderdommen på andre måder.

For eksempel ved at købe bolig, aktier eller lave andre investeringer.

Men selv hvis du prøver at dække dig ind på anden vis, er det en god idé at have øje på pensionen, siger Karina Ransby.

- Hvis du har en livsvarig pension, er du sikret en fast indkomst hver måned resten af livet, hvor en boligopsparing kan være mere usikker, fordi du ikke kender situationen på boligmarkedet, når du engang har brug for pengene, siger hun.

Hvorfor kvinder i særlig grad skal have fokus på det her område, hænger sammen med, at kvinder typisk sparer mindre op til pensionen, fordi de tager mere barsel, oftere arbejder på deltid og typisk trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Derudover lever danske kvinder længere end mænd, og derfor skal pensionen strække længere.

Fakta: Pension og deltid

- I mange overenskomster ligger det fast, hvor meget arbejdsgiveren og den ansatte som minimum betaler til pensionen.

- Du kan altid hæve indbetalingen, hvis du for eksempel har planer om at gå på deltid eller allerede har været på nedsat tid.

- På pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over dine pensionsopsparinger og udbetalinger, når du går på pension.

- Når du går på deltid, har du samme rettigheder i forhold til de forsikringer, der kan ligge i din pensionsordning, som når du er på fuld tid.

Kilde: Karina Ransby.

/ritzau fokus/

  • Penge, gammel, hånd, ældre, pension, pensionist
    Flere end hver tredje kvinde i Danmark arbejder frivilligt eller ufrivilligt på deltid. Og det kan resultere i en mindre pensionsopsparing. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet