Annonce
Bolig og livsstil

Pas på black friday: Sådan snyder butikkerne din hjerne

Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel lagde vi i 2019 over 750 millioner kroner alene i netbutikkerne på black friday. Det blev registreret som en stigning på 50-60 procent sammenholdt med tilbudsdagen i 2018. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når black friday finder sted den 27. november, så kig en ekstra gang på prisen, inden du klikker varer hjem på baggrund af store besparelser.

Det er kun black friday én gang om året, og det er noget, der tricker vores hjerner.

- Det er en begrænset periode, det finder sted, og normalt lever man fornuftigt, men det smider man lidt ud af vinduet her, fordi man tænker, at det kun sker en gang om året, siger Alexander Josiassen, der forsker i forbrugeradfærd og er professor ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School.

I år finder black friday sted den 27. november, og en af de mekanismer, butikkerne typisk plejer at gøre brug af for at få dig til at købe, er knaphedsprincippet.

Eksempelvis ved at tydeliggøre, at tilbuddet kun gælder i et par timer, for en dag, eller at der kun er et begrænset antal varer på lager.

- Når butikkerne gør det, så blokerer det for vores evne til refleksion og selvkontrol, som er noget, vi ellers godt plejer at kunne mønstre, forklarer Niels Holm Jensen, der er adfærdspsykolog og har undervist i adfærdsdesign og -psykologi ved Aarhus Universitet.

Efterhånden er dagen blevet italesat som noget, vi bare tager del i - ligesom halloween.

- Når det bliver italesat som noget, man bare gør, så aktiverer det også en forventning i os om, at vi også skal være en del af det, siger Niels Holm Jensen.

Vil du undgå at blive revet med, så forsøg at begræns din eksponering for tilbuddene ved eksempelvis at afsætte et tidsinterval, hvor du kigger.

Vær også opmærksom på, at selv om du ser en vare, der er sat betydeligt ned, så er det langt fra sikkert, den er billig.

- Man forankrer sig typisk på det første tal, man bliver præsenteret for, så butikker vil forsøge at skabe en indledningsvis høj pris, så det tilbud kunden får, opleves særlig billigt, siger Niels Holm Jensen.

Det er en kendt problemstilling, at en virksomhed sætter sine varer op i pris i tiden før black friday for igen at sætte dem ned, så det ligner, at du får en betydelig større rabat. Det forklarer Eva Vindsebæk Sjøgren, der er chefkonsulent i Forbrugerombudsmanden.

Opdager du, at en vare er blevet sat op kort tid inden black friday, så kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

- Hvis man skal markedsføre en vare på tilbud, så skal den have haft en stabil normalpris i en længere periode - som udgangspunkt vil det være seks uger.

Så tænk dig om, for de store rabatter kan hurtigt se imponerende ud.

- Kig på nuprisen, og vurder, om den er noget værd. Hvis der står, at en gaffel er faldet fra 500 til 200 kroner, så er det ikke ensbetydende med, at gaflen er værd at give 200 kroner for, siger Alexander Josiassen.

/ritzau fokus/

  • Optakt til shoppingdagen Black Friday
    Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel lagde vi i 2019 over 750 millioner kroner alene i netbutikkerne på black friday. Det blev registreret som en stigning på 50-60 procent sammenholdt med tilbudsdagen i 2018. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof