Annonce
Bolig og livsstil

Præstationsproblemer skyldes ofte fysiologiske årsager

- Hvis manden ikke kan få rejsning eller på anden vis præstere seksuelt, så bliver det af kvinden ofte tolket som et tegn på, at hun ikke er attraktiv. Det skaber yderligere pres på manden, når han ikke føler sig i stand til at tilfredsstille sin kvinde, siger sexolog Christiane Meulengracht. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Åreforkalkning er blandt de hyppigste årsager til rejsningsproblemer. Men psyken kan også være en blokerende faktor.

Selv om knap ni ud af ti mænd mener, at et godt sexliv er særdeles vigtigt, har næsten hver tredje oplevet præstationsproblemer.

Det viser befolkningsundersøgelsen af danskernes sexliv, projekt Sexus, som Statens Serum Institut og Aalborg Universitet for nylig har offentliggjort.

Ifølge læge og specialist i klinisk sexologi Jesper Bay-Hansen, indehaver af Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi, er det langt mere almindeligt, end de fleste går og tror.

- Det rammer alt fra yngre mænd med relativt få erfaringer til modne mænd, som efter mange års samliv kommer på datingmarkedet igen.

- Men er lidelsespresset konstant eller hyppigt tilbagevendende over en længere periode, kan det være, man skal søge professionel hjælp. For der er håb, siger Jesper Bay-Hansen.

Cirka 80 procent af alle rejsningsproblemer skyldes fysiologiske årsager som nerveskader, hormonforstyrrelser og åreforkalkning, som er den hyppigste årsag.

- Det rammer alle kar i kroppen, men tilstopper først de mindste, som blandt andet sidder i penis og svulmelegemerne.

- Så man kan gøre meget for sin generelle sundhed ved at dyrke motion, spise sundt, sove godt, tabe sig og stoppe med at ryge, siger Jesper Bay-Hansen.

Han tilføjer, at åreforkalkning også kan hænge sammen med andre sygdomme som forhøjet blodtryk og sukkersyge og med tilstande som overvægt og fysisk inaktivitet.

Også alkohol, stofmisbrug og medicin kan påvirke potensen.

Oftest er der flere faktorer i spil. Og det er ikke altid udelukkende fysiske faktorer. Psyken kan også spille ind.

Det kan være kroppens måde at sige fra over for arbejdspres, manglende søvn, samlivsproblemer og eksistentielle kriser.

Det kan komme i karambolage med mændenes egne ambitioner om at have styr på hele og samtidig altid være toptunet til at gøre sin kvinde glad, forklarer parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

- Nogle er klar til sex, bare de tænker på bryster. Men det er så sandelig ikke alle. Og den gruppe kan føle sig som en fiasko, der ikke er i stand til at leve op til det mandlige ideal og tilfredsstille en kvinde, siger Christiane Meulengracht.

- Mænd er ikke opdraget i samme grad som kvinder til at tale om følelser og udfordringer i sexlivet og parforholdet. Det er et tabu for mange. Men de er langtfra alene, siger hun.

I arbejdet med sine klienter ser Jesper Bay-Hansen på deres sextillid - selvtilliden i soveværelset - og beder dem se tilbage på tidligere seksuelle succeser.

- Ofte har manden urealistiske forventninger og læner sig op ad, hvad de har set i pornoens verden af veludrustede mænd, der kan blive ved og ved, og altid leverer varen, siger Jesper Bay-Hansen.

Men der er også mænd, som er hæmmet af enkeltstående oplevelser. Det kan være, han har fået at vide, at han er dårlig i sengen, for lille eller kommer for hurtigt.

- Det kan vidne om partnerens manglende empati, forståelse og kendskab til, at kroppe ser forskellige ud, og at der er mange måder at elske på, og at dette handler om teamwork.

- Så det terapeutiske værktøj er ofte at nuancere virkeligheden. Desværre husker hjernen oftere de negative oplevelser meget bedre end positive oplevelser, siger Jesper Bay-Hansen.

/ritzau fokus/

  • Sex
    - Hvis manden ikke kan få rejsning eller på anden vis præstere seksuelt, så bliver det af kvinden ofte tolket som et tegn på, at hun ikke er attraktiv. Det skaber yderligere pres på manden, når han ikke føler sig i stand til at tilfredsstille sin kvinde, siger sexolog Christiane Meulengracht. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo