Annonce
Bolig og livsstil

Priskrig: 2019 bliver en streamingfest for danskerne

Det store udbud og kampen om kunderne vil begge dele gavne forbrugerne, forventer eksperterne. (Arkivfoto) Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Flere udenlandske techgiganter lancerer streamingtjenester i år, og det vil både gavne forbrugernes udvalg og pengepung.

Amazon, Disney og WarnerMedia.

Netflix har fået alvorlig international konkurrence. Flere af verdens største tech- og filmgiganter har nemlig streamingtjenester på vej, og det vil gavne forbrugerne.

- Der er ingen tvivl om, at danskerne vil opleve et meget større udvalg. Der bliver simpelthen streamingkrig, siger Keld Reinicke, der er selvstændig mediekonsulent med indgående kendskab til streaming og tv.

Mod slutningen af året får Netflix kamp til stregen fra Disney, som er på vej med tjenesten Disney+.

Her vises ikke bare Disney-produktioner, men også Star Wars, Marvel-film og indhold fra Fox Entertainment, som producerer The Simpsons og Family Guy.

- Med Disney+ kommer vi til at se en streamingtjeneste på niveau med Netflix, siger Keld Reinicke.

Amazon har også meldt sig ind i kapløbet med Amazon Prime Video. Det kan allerede nu tilgås i Danmark, men bliver for alvor rullet ud senere på året.

- De har nogle vildt interessante serier og bruger lige så mange penge som HBO på at lave tv-serier. Det får danskerne for alvor adgang til i efteråret, siger han.

Som en tredje gigant har teleselskabet AT&T slået pjalterne sammen med WarnerMedia, fortæller Claus Bülow Christensen, som er digital medieanalytiker og grundlægger af Copenhagen Future TV Conference.

Og det brede udvalg og kampen om forbrugerne kommer danskerne til gavn.

- For den almene forbruger bliver det en fest. Der kommer så mange valgmuligheder - både i forhold til film og serier, men også i udbuddet af streamingtjenester, siger Claus Bülow Christensen.

Desuden har Disney lagt i støbeskeen til en priskrig. I USA vil prisen komme til at ligge på 6,99 dollar - svarende til mindre end 50 danske kroner - om måneden.

- Disney har meldt meget aggressivt ud, at det bliver en billig tjeneste. Så der kan blive en rigtig Disney-fest i hjemmet - med billig adgang til hele deres enorme arkiv, siger Claus Bülow Christensen.

Hvorvidt prisen bliver tilsvarende lav herhjemme, kan man ikke forudse. Men noget tyder det.

- Hvis man skal følge den amerikanske tendens, så vil der helt sikkert komme en priskrig, som ikke har været der før, siger Keld Reinicke.

/ritzau fokus/

  • FILES-US-IT-TELEVISION-MEDIA-DISNEY
    Det store udbud og kampen om kunderne vil begge dele gavne forbrugerne, forventer eksperterne. (Arkivfoto) Foto: Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo