Sådan bekæmper du åreforkalkninger i tide

Rigtig mange har selv oplevet at få eller kender en, der har fået en blodprop i hjertet, som stammer fra forsnævringer i kroppens pulsårer.

Disse åreforsnævringer kaldes også åreforkalkning og er en af de mest hyppige sygdomme blandt både mænd og kvinder.

Men sådan behøver det ikke at være, selv om man generelt har en øget risiko for åreforkalkninger med alderen.

For der er flere ting, du selv kan gøre for at forebygge sygdommen.

Ifølge Hjerteforeningen er klassiske syndere rygning, for lidt motion, overvægt og diabetes.

Men et for højt kolesteroltal er måske den største synder, fortæller Martin Bødtker Mortensen, der er første reservelæge og ph.d. på Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- Åreforkalkning er aflejring af kolesterol i blodkarvæggen. Og så er det kroppens reaktion på disse aflejringer, som danner åreforkalkning, siger Martin Bødtker Mortensen.

For mange sker åreforkalkningen tidligt i livet, uden at de mærker noget til det. Og først når de kommer op i årene, kommer symptomerne.

- Eftersom de udvikler sig så langsomt, så er der også meget tid til at forebygge. Og jo tidligere du går i gang med at forebygge, desto bedre er det, siger Martin Bødtker Mortensen.

Forebyggelsen går ud på at spise sundt, og man bør også holde igen med sukkerholdige drikke, alkohol og søde sager.

Men især de mættede fedtsyrer er slemme.

- En god tommelfingerregel er, at du bør holde dig fra det fedt, der er fast i køleskabet. Det er nemlig mere mættet end det flydende fedt, og derfor er det mere farligt, siger Martin Bødtker Mortensen.

Ifølge Ruth Frikke-Schmidt, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, er der også andre faktorer, der spiller ind på risikoen for åreforkalkning.

De senere år er der kommet mere fokus på de genetiske og arvelige årsager.

- Hvis nogen får en blodprop i hjertet tidligt i livet, så bør man være opmærksom på det genetiske aspekt, siger hun.

Se også på, om familiemedlemmer har haft tendens til blodpropper eller har haft forhøjet kolesterol.

Netop det genetiske aspekt betyder nemlig, at du kan spise sundt hele livet og stadig have for høj kolesterol.

I så fald kan du blive behandlet med medicin, som ikke har de store bivirkninger, lyder det fra Ruth Frikke-Schmidt.

Martin Bødtker Mortensen slår samtidig fast, at åreforkalkning er en såkaldt multifaktuel sygdom.

- Det vil sige, at der er mange ting, der kan være med til at øge risikoen for at blive ramt. Derfor kan du godt have en enkelt risikofaktor, uden at det bliver et problem, siger han.

/ritzau fokus/