Annonce
Bolig og livsstil

Sådan får du din orkidé til at stortrives

Hvis din orkidé er afblomstret, og du vil have den til at blomstre igen, skal du flytte den til et sted med en lavere temperatur end der, hvor den afblomstrede. Det fortæller John Christensen, som ejer Gartneriet Ellelund. (Arkivfoto) Foto: Annett Brruhn/Ritzau Scanpix

Orkidéen er meget let at holde. I hvert fald hvis du ved, hvordan blomsten lever i sit naturlige habitat. Det skal du nemlig simulere for stueplanten.

Orkidéer vokser naturligt i trækroner. Derfor trives de flotte planter også bedst i hjemmet, hvis man forsøger at simulere miljøet fra trækronerne så meget som muligt.

Og en orkidé er faktisk en virkelig nem plante at passe. I hvert fald hvis man spørger Kamilla Høy, som er plantefaglig rådgiver i havecenterkæden Plantorama.

- I naturen klarer orkidéer sig med det organiske materiale, der samler sig i træernes grenkløfter, og med det regnvand, der løber ned ad træerne. Det betyder, at orkidéerne fra naturens side er meget nøjsomme planter, forklarer hun.

Så plantens trivsel og levetid afhænger i høj grad af, hvor man vælger at placere den i hjemmet. Det fortæller John Christensen, som er gartner og ejer af Gartneriet Ellelund.

- En orkidé har godt af at stå et lyst sted, men helst uden for meget direkte sol. I hvert fald om foråret og om sommeren. Den vil nemlig få et chok, hvis den pludselig får direkte forårssol, efter at den har stået mørkt hele vinteren, siger John Christensen.

Men i det sene efterår og om vinteren vil orkidéen faktisk have godt af at stå i vindueskarmen, fordi solens stråler på det tidspunkt er svagere.

- Blomsterne kan sådan set godt tåle at stå i direkte sollys, men bladene kan ikke. Derfor ville jeg selv stille en orkidé i et vindue, der vender mod nord, og helst ikke et, der vender mod syd. Og kun i de kolde måneder, siger han.

Og så råder John Christensen desuden til, at man ikke stiller orkidéen lige oven over en radiator.

- Varmen vil simpelthen få den til at afblomstre helt vildt hurtigt. Og hvis du stiller den ved siden af en frugtskål, vil det få den til at turbomodne, og det vil måske slå orkidéen ihjel i løbet af et par dage, siger han.

Faktisk kan frugt få orkidéer til at afblomstre på halvandet døgn, da frugt udgiver plantehormonet ætylen, der får organiske organismer til at modne.

Fordi orkidéer vokser på træer i naturen, skal en stueorkidé heller ikke plantes i jord, som andre blomster skal. Det fortæller Kamilla Høy.

- Man omgiver orkidéens rødder med bark, både for at skabe luft omkring dem, men også for at simulere, at den vokser på et træ, forklarer hun.

Og fordi planten er glad for regnvand, som er kalkfrit, råder hun til, at man enten indsamler rigtigt regnvand til vandingen eller koger vandet i en elkedel.

Ifølge John Christensen skal en orkidé sættes i vand cirka en gang om ugen, og en gang om måneden kan man så tilføje en lille smule gødning til vandet.

- Det er godt for planten, hvis dens rødder står under vand i cirka et kvarter en gang om ugen, forklarer han.

Ifølge Kamilla Høy er det dog nok med et hurtigt dyp. Og hun råder desuden til, at man gøder mindre, når blomsten først er sprunget ud.

- Overgødning vil få den til at afblomstre hurtigere, advarer hun.

Men man kan faktisk se på plantens rødder, om de trænger til vand.

- Hvis halvdelen af rødderne er grønne, og resten er grå, så har de den rigtige fugtighed. Hvis de bliver helt grå, er de alt for tørre og skal have noget vand. Og hvis de er helt grønne, så får de for meget vand, siger John Christensen.

/ritzau fokus/

  • ORKIDEER BLOMSTER
    Hvis din orkidé er afblomstret, og du vil have den til at blomstre igen, skal du flytte den til et sted med en lavere temperatur end der, hvor den afblomstrede. Det fortæller John Christensen, som ejer Gartneriet Ellelund. (Arkivfoto) Foto: Annett Brruhn/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof