cookie-og-privatlivspolitik
Ifølge en analyse fra KL er der brug for en forøgelse af det offentlige forbrug på plejeområdet på 56 procent fra 2019 til 2040, hvis forbruget per borger skal være uændret. (Genrefoto)

2

Billeder

Ifølge en analyse fra KL er der brug for en forøgelse af det offentlige forbrug på plejeområdet på 56 procent fra 2019 til 2040, hvis forbruget per borger skal være uændret. (Genrefoto)
Foto: Colourbox/Free

Livsstil

Samfundet ændrer sig: I 2040 vil hver fjerde være ældre

Befolkningssammensætningen ændrer sig, og det bringer både godt og dårligt nyt med sig.




12. februar 2020 kl. 13:00 Af Ritzau

Annonce

- Vi får en ny holdsammensætning i forhold til, hvad vi er vant til.

Sådan beskriver Kaare Christensen, som er centerleder på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, den virkelighed, vi skal til at vænne os til.

For befolkningssammensætningen ændrer sig i takt med, at de meget store årgange bliver ældre, og nyere generationer ikke har fået tilsvarende mange børn.

I 2040 vil hver fjerde herhjemme være ældre - det vil sige 65 og derover - ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

- Vi er sådan set allerede godt i gang, for hver fjerde er nu over 60 år, tilføjer professor og forskningsleder Kaare Christensen.

Med den udvikling kan du forvente forandringer med både positivt og negativt fortegn.

På individniveau er det årgange, der er sundere og lever længere end nogensinde. Men på grund af størrelsen på årgangene kommer det til at koste samfundet i sundhed, pleje og omsorg.

- Ens personlige risiko for demens er for eksempel faldet, men alligevel kan antallet af folk med demens godt stige, fordi der kommer så store årgange, forklarer Kaare Christensen.

Kniber det med fysikken, er der masser af hjælpemidler i form af kørestole og teknologi som robotter - og den udvikling fortsætter kun.

- Så mange ældre vil kunne klare meget af deres hverdag med et godt hoved og en touchscreen, siger Kaare Christensen.

Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen, forudser, at sundhedsudgifterne kommer til at stige til pleje og omsorg.

For selv om du kan forvente flere funktionsdygtige år, så er der også en langt større andel af eksempelvis demenssygdomme blandt befolkningen over 80 år.

- Der er ikke nogen grund til at vente, til man er 65 eller 70 år, før man tænker over, hvordan man vil holde sig fysisk og mentalt aktiv, siger han.

Mens de ældre årgange må forvente, at hurtighed og hukommelse daler, så er de til gengæld yderst konkurrencedygtige, når det kommer til erfaring og overblik. Og det kan udnyttes på arbejdsmarkedet.

- Som ældre har man lavet så mange fejl, at man kan begynde at genkende dem, som Kaare Christensen udtrykker det.

De unge derimod er stærke på hurtighed og såkaldt max performance.

- Vi skal have blandet kortene, så vi både har nogle med erfaring og overblik og nogle, der kan arbejde for fuld kraft, siger han.

Det kan betyde, at der skal skrues lidt på jobbeskrivelsen, for en ældre sygeplejerske skal måske ikke have nattevagter.

Men så kan det være, at kompetencerne udnyttes bedst i tidsrummet 15-20, hvor børnefamilierne kan have svært ved at få det til at hænge sammen, siger Kaare Christensen.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce